Socialistisk Arbejderavis
Nr. 125 – 14. december 1995 – side 2
Kommentar
Eliten hader Hilden: En håndgranat i systemet
Jakob Nerup
Kritikken af kulturminister Jytte Hilden raser på tredje år og har nået stormstyrke. Billedkunstnere i protestdemonstrationer, hendes egne chefer går imod hende og medierne håner hende dagligt for inkompetence og favorisering af socialdemokratiske rødstrømpeveninder.
Fælles for dem alle er en elitær og bedrevidende selvforståelse, som er imod enhver forandring, de ikke selv har formuleret.
Kultureliten raser
De er blevet forvænte efter 10 års borgerlig pleje af den kulturelle elite og er ved at gå til i raseri, når Hilden stiller krav til dem og udfordrer dem med frække udnævnelser. Det er derfor heller ikke mærkeligt, at H.P. Clausen fra de konservative kritiserer hende for at “tivolisere kunsten, så enhver tilsyneladende er kunstner, blot man køber vandfarver hos farvehandleren”.
Kultureliten var ved at få champagnen i den gale hals, da Jytte pludselig gjorde madlavning til kunst og ville ha' det ligestillet økonomisk med andre kunstnere.
Skal kokkene nu ud fra deres beskidte køkkener og kalde sig kunstnere, når vi alle sammen kan røre frikadellefars sammen? – Ikke hvis den selvudnævnte kulturekspertise skal bestemme.
Men noget mad er kunst, mens frikadellefars sjældent vil være det. Tænk på en kok, der kan genskabe smagen af middelhavets salte dufte krydret med stænk af bjergsidernes krydderurter eller smagen af en middag du aldrig glemmer. Kunst er mere end det sublime håndværk, det er evnen til at skabe følelser og tanker hos andre. Det kan nogle kokke gøre, mens mine frikadeller næppe ender på Louisiana.
Jytte Hilden bliver beskyldt for at favorisere kvinder og være arrogant. I realiteten er det et mandsdomineret enevælde, som ikke kan acceptere kvindelige modspillere.
Faktum er, at der faktisk stadig bliver udnævnt flere mandlige end kvindelige chefer i den kulturelle verden.
Og det med arrogancen handler nok mest om, at Jytte Hilden tillader sig at sige sin mening uden smålig hensyntagen til de lærde mænds meninger. At medierne gerne udstiller hende i badedragt for også fysisk at latterliggøre hende, er bare prikken over i’et. Har der været nogen tilsvarende storm mod mandlige chefer, hvor de bliver beskyldt for arrogance og uvidenhed mens deres bodegavom flommer ud over badebukserne?
Heldigvis er der kulturfolk, der slås mod elitens fisefornemme konservatisme. F.eks. siger filmproducenten Peter Aalbæk Jensen “hvis en (kulturel) bestyrelse ikke kan holde til, at der sidder en cykelsmed og stiller spørgsmål, er der noget fundamentalt galt med systemet. Kunstnere skal ikke producere for sig selv. Lad os bare få smidt nogle håndgranater ind i systemet.”
Håndgranater
De fleste af Jytte Hildens håndgranater har været udnævnelser af yngre folk uden for elitens centrum. Senest blev en amatørmusiker udnævnt til formand for Tonekunstudvalget, og det fik bægeret til at flyde over hos eliten, og efter et massivt mediepres måtte udnævnelsen trækkes tilbage. Man kan håbe på, at Jytte Hilden fortsætter de anderledes udnævnelser, så der vil være nogle få til at prikke hul i elitens opblæste selvforståelse.
Eliten hader Hilden, fordi hun stiller spørgsmål og ikke tager alt for givet.
Desværre er hendes alternativ lige så uklart som den socialdemokratiske kulturpolitik. Godt med elite og noget til bredden. Meget til det gamle og traditionelle og lidt til det nye. Go’ gammeldags socialdemokratisk kulturpolitik, hvor den herskende klasses kultur skal gøres tilgængelig for folket.
Bare hun ville markere det mere tydeligt, så debatten ikke hele tiden skal handle om elitens jammer. For Jytte Hilden er faktisk den kulturminister, der har sparket mest liv i diskussionen og initiativerne de sidste 20 år.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed