Socialistisk Arbejderavis
Nr. 125 – 14. december 1995 – side 4
1995 – året der gik
Arbejderklassen lever fortsat
Ole Mølholm Jensen
1995 har vist, at rygterne om arbejderklassens og klassekampens død atter en gang er stærkt overdrevne.
I januar 1968 skrev en af Frankrigs kendteste marxistiske teoretikere, André Gorz: “I en overskuelig fremtid vil der ikke udbryde en krise i den europæiske kapitalisme, som er dramatisk nok til at tvinge massen af arbejdere ud i revolutionære generalstrejker og væbnede opgør for at forsvare arbejderklassens vitale interesser.”
Få måneder efter var Frankrig lammet af historiens største generalstrejke.
Det slog dog ikke Gorz af banen. I 1981 kom han igen med en bog “Farvel til proletariatet” – nu måtte arbejderklassen da være død.
Men i øjeblikket er millioner af strejkende arbejdere i Frankrig igen ved at gøre Gorz’ ord til skamme.
250.000 i sympatistrejke
Der er også masser af eksempler fra Danmark i 1995, som viser, at arbejderklassen ikke er død. I ni måneder i træk holdt de fritstille Ri-bus-chauffører ud mod grådige arbejdsgivere, VKZ-politikere og et brutalt politi. Højdepunktet kom den 20. april hvor 250.000 arbejdere gik i sympatistrejke for chaufførerne.
Strejkerne den 20. april og den langvarige støtte til de aktionerende chauffører fik sat en foreløbig stopper for privatiseringer og udliciteringer. Samtidig blev der genskabt et netværk mellem aktive arbejdspladser, klubber, støttekomiteer og enkeltpersoner.
Men der har været mange andre strejker, fx sygeplejerskerne, der både i foråret og efteråret har strejket for højere løn. Skraldemændene i Århus mod fyring af fagligt aktive og Taxa-chaufførerne i Odense og Ålborg mod forringelse af overenskomsterne.
Strejkevåbnet er tilbage i hverdagens billede.
De mange strejker er et resultat af, at Danmark er blevet et mere delt samfund. Den socialdemokratisk ledede regering har gennem hele året været med til at øge modsætningerne ved at angribe de dårligst stillede og give til de velbjærgede. Senest med forliget om finansloven.
50 år for Hiroshima
Men året har også været præget af andre negative ting. I 50 året for Hiroshimabomben blev danske soldater for første gang siden 2. verdenskrig sendt hjem i ligposer, dræbt i Bosnien på en mission, der intet har haft med fred at gøre. Hiroshimabomben blev også fejret med genoptagelsen af de franske prøvesprængninger.
1995 blev også året hvor en af den danske arbejderklasses højborge, B&W, blev lukket på grund af kold spekulation. Flere tusinder bliver nu kastet ud i arbejdsløsheden på denne konto, blot fordi de økonomiske bagmænd ikke mente, at deres fortjeneste blev stor nok.
På den positive side tegnede 1995 sig for et par gedigne nederlag til nazisterne. Især i Roskilde, hvor nazisterne ville marchere i august måned, fik de den anti-nazistiske stemning at føle. Arbejdere og unge i Roskilde jog de marcherende nazister ud af byen.
Samtidig markerede 1995, at kampen mod miljøsvineriet står stærkt. Da Shell ville dumpe olieboreplatformen Brent Spar, blev det forhindret af en stærk boykot.
Selvom finansloven ikke endnu har fået en fransk medfart, så er den vrede og frustration over samfundet udvikling, der ligger bag strejkerne i Frankrig, også tilstede her i landet. Arbejdsgiverne og regeringen stopper ikke deres angreb på arbejderklassen. Tværtimod vil angrebene fremover blive skærpet, fordi det går ned ad bakke igen med økonomien.
Baggrunden er den enkle, at der ikke er ret meget opsving tilbage i økonomien. Arbejdsgiverne forsøger at sikre deres profitter ved at presse arbejderne, og regeringen, der altid først vil hjælpe bosserne, angriber arbejderklassens levevilkår. Det medfører øget polarisering mellem klasserne, og det skaber så til gengæld flere konflikter, modstand og strejker.
Da Frankrig i 1968 var hjemsted for meget omfattende strejker, satte det en bevægelse i gang over hele Europa, og satte gang i hele ungdomsoprøret. Magthaverne fik sved på panden, og arbejdere og studenter følte at morgendagen tilfaldt dem.
Spændende 1996
Strejkerne i Frankrig kan vise sig at brede sig til det øvrige Europa, fordi den vrede, der har fået de franske arbejdere til at strejke, findes mange andre steder, hvor de herskende klasse farer frem med bål og brand. Det vil medføre et meget spændende 1996.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed