Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 126 – 11. januar 1996 – side 2

Læserbrev

Socialist i gymnasiet

Simon Bohr

Jeg er studerende på Nyborg Gymnasium og samtidig socialist, hvilket er en meget uheldig sammensætning. I min klasse er der meget få der interesserer sig for politik, og dem der gør, er stærkt højreorienterede.

De elever, der ikke snakker politik, har alle lettest ved at forstå Venstre-Uffe-bonden, fordi de synes at det er godt at sætte skatten ned og give færre penge til de arbejdsløse. Og socialisme er da det samme som kommunisterne, og kommunisme er da det de havde i Rusland.

Min klasse er en spansk-klasse og da den socialistiske film om den spanske borgerkrig “Land and freedom” kom i biograferne, var det jo indbydende at prøve at få nogle fra klassen med ind og se den. Så jeg fik vores meget flinke spansklærer, til at arrangere en tur ind til Odense, hvor vi skulle se den.

Stalinisme eller socialisme

Så en torsdag efter spansk, tog hele klassen med toget ind til biografen og så filmen og bagefter på restaurant, hvilket hele klassen syntes var utrolig hyggeligt.

Ikke alle havde forstået filmen helt, men de havde dog forstået forskellen på den stalinistiske kommunisme og på socialisme. Så nu er det noget helt andet, når der bliver diskuteret politik.

Hvor nærmest ingen rigtig vidste hvad socialisme var før og bare holdt med Venstre-uffe-drengen, har de nu fået udvidet deres horisont og der er faktisk kun to højreorienterede tilbage i klassen nu.

Simon Bohr,
Kerteminde

 

Flere artikler fra nr. 126

Flere numre fra 1996

Se flere artikler af forfatter:
Simon Bohr

Siden er vist 1642 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside