Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 126 – 11. januar 1996 – side 3

USA

Budgetkrig slagter de fattige

Gitte Dion Pedersen

Slagsmålet om USAs statsbudget handler om én ting: Hvor mange milliarder de rige vil stjæle fra de fattige.

De rigeste 2,5 millioner amerikanere tjener næsten lige så meget som de 100 millioner amerikanere med de laveste indtægter. Og de amerikanske politikere er ved at gøre de groteske forskelle mellem rig og fattig endnu større.

I budgetforhandlingerne mellem republikanerne og demokraterne med Clinton i spidsen har politikerne vist, at de er villige til at lade fattige og arbejdsløse rådne op.

Uenighed om nedskæringernes størrelse betød, at store dele af den offentlige administration blev lukket. 280.000 statsansatte blev sendt hjem, mens 480.000 måtte arbejde videre uden løn. Samtidig må tusinder af ældre og fattige undvære mad.

Budgetstriden forhindrede ikke USA i at sende tusinder af soldater til Bosnien.

Republikanerne kræver skattelettelser på 240 milliarder dollar og nedskæringer i den offentlige sygesikring på 225 milliarder. Clinton vil “kun” spare 135 milliarder og ikke give lige så høje skattelettelser.

Vedtages republikanernes budgetforslag, vil det betyde nedskæringer på 1400 milliarder over en periode på syv år!

Det sociale sikkerhedsnet i USA er i forvejen alt for stormasket, og med de “velfærdsreformer”, der er lagt op til, vil maskerne ikke blive mindre. I stedet for fastsatte ydelser til de fattigste skal de forskellige stater i fremtiden have en pose penge, som de selv kan administrere. Og pengene skal ikke nødvendigvis bruges på socialhjælp.

Flere af USA’s stater har kørt en række “velfærdsreform-eksperimenter”, hvor de selv har fastsat regler for, hvornår man kan modtage bistandshjælp. Det har bl.a. resulteret i følgende:

  • I staten Michigan skal alle bistandsmodtagere arbejde mindst 20 timer om ugen. Guvenøren ønsker også, at kvinder skal i arbejde indenfor seks uger, efter at de har født, ellers skal de fratages deres bistand.
  • Mississippi har USA’s laveste bistand på 120 dollar om måneden til en kvinde med to børn, mens enlige mænd eller familier uden børn ikke kan få bistand.

Hvad enten det bliver Clinton eller republikanerne, der vinder kampen om budgettet, bliver det ikke til glæde for den amerikanske arbejderklasse. De rettigheder, de har tilkæmpet sig gennem de sidste 60 år, er ved at smuldre. Den eneste måde, rettighederne kan genvindes på, er ved at de amerikanske arbejdere starter forfra og tilkæmper sig dem igen.

Billedtekst:
Clintons “velfærdsreform” er skattelettelser for de rige for 135 millarder dollars.

Flere artikler fra nr. 126

Flere numre fra 1996

Se flere artikler om emnet:
USA internt efter 1990

Se flere artikler af forfatter:
Gitte Dion Pedersen

Siden er vist 1797 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside