Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 127 – 25. januar 1996 – side 2

Racistisk hetz for at skjule social elendighed

Jens Klüver

Mordet på en ung pakistaner i en kiosk på Nørrebro i København har fået de store overskrifter frem.

Medierne taler om, at der er tale om et mafialignende bandeopgør. Det passer ind i det billede, som medier og politikere prøver på at give af indvandrere og flygtninge. De bliver beskyldt for at føre den organiserede kriminalitet til Danmark.

Unge mænd fra de baltiske lande bliver uden dom smidt i fængsel og derefter udvist, fordi de måske vil begå kriminalitet. Ghanesere bliver i Ekstra Bladet mistænkeliggjort og udstillet som de store skurke og bagmænd indenfor narkokriminalitet. Og nu bliver pakistanske kioskejere nærmest betegnet som medlemmer af en mafiaorganisation.

Men kriminalitet er ikke noget udenlandsk fænomen. Og bandekriminalitet er heller ikke en ny ting i Danmark. Rockergrupperne Hells Angels og Bullshit førte en intens krig i starten af firserne med vold og mord til følge. Kulminerende med mordet på Bullshits præsident “Makrellen”. Ved at gøre indvandrere og flygtninge til ophavsmænd for den organiserede kriminalitet og alskens dårligdom i det danske samfund skaber man en racistisk hetz, som skal give argumenter til en yderligere stramning af udlændingeloven.

Afvises pga. hudfarve

Men kriminaliteten blandt indvandrere er ikke større end blandt danskere, der bor i områder med høj arbejdsløshed og få fritidsmuligheder. Mange arbejdsgivere afviser jobansøgere alene ud fra deres navn eller hudfarve, ikke ud fra kvalifikationer. Samtidig må mange unge tyrkiske eller pakistanske mænd finde sig i at blive afvist på diskoteker.

Kriminaliteten skyldes de sociale forhold, ikke hudfarven eller religionen.

Desuden er politiet selv med til at skabe betingelserne for kriminalitet. Politiets jagt på narkomaner har ikke fjernet narkoen, men blot tvunget narkomaner til at foretage endnu flere indbrud og røverier for at skaffe sig penge.

Politiet har været hurtigt ude for at udnytte mordet til egen fordel. Rent mekanisk har de krævet ret til at føre anonyme vidner og bruge civile agenter.

I stedet burde der skabes bedre fremtidsudsigter for indvandrere og danskere. Så de sammen kan imødegå den racistiske hetz, som medierne og politikerne skaber.

Flere artikler fra nr. 127

Flere numre fra 1996

Se flere artikler af forfatter:
Jens Klüver

Siden er vist 1589 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside