Socialistisk Arbejderavis
Nr. 127 – 25. januar 1996 – side 3
Tjetjenien: Blodbad for olie
Massakren i Pervomajskaja handlede ikke om bekymringen for gidslerne, men om at Jeltsin ville smadre tjetjenernes frihedskamp.
![[ Tjetjenien ]](../saa/127/03tjet.jpg)
“Befrielsesaktionen” handlede kun om at knække tjetjenerne
Den såkaldte befrielsesaktion i Pervomajskaja var ikke andet end en veritabel og blodig massakre på de tjetjenske oprørere. Den handlede ikke om at befri gidslerne.
Jeltsin ønskede at fremstå som “den stærke mand”, for at forbedre sine muligheder for at blive genvalgt som præsident. Han har desperat brug for at promovere sig selv efter, at han mest er blevet kendt for sin hang til alkohol og sit svage helbred.
Men den indædte kamp mod de tjetjenske oprørere skyldes i høj grad også, at Jeltsin og den russiske herskende klasse ville give oprørerne en lærestreg én gang for alle. De vil med alle midler forhindre, at Tjetjenien bliver selvstændig, fordi de vil bevare kontrollen med de værdifulde olieressourcer i det Kaspiske hav. Således har amerikanske og engelske oliefirmaer investeret langt over 5 milliarder dollars i Tjetjenien.
Det er også baggrunden for, at Rusland invaderede Tjetjenien i starten af 1995. Dengang slagtede de russiske styrker titusindvis af tjetjenske civile, næsten 500.000 tjetjenere blev hjemløse, og hovedstaden Grosnij blev jævnet med jorden.
Guerillakrig
Siden da har små bevæbnede tjetjenske oprørsgrupper ført en slags guerillakrig. Primært i Tjetjenien, hvor de med nålestiksaktioner prøver på at give russerne så store tab som mulig. En taktik de lærte, da mange tjetjenere aftjente deres værnepligt i Sovjetunionens hær i dennes besættelse af Afghanistan.
Men de har også gennemført aktioner udenfor Tjetjenien. Således også med den sidste gidselaktion, hvor en gruppe Tjetjenere tog ca. 2.000 gidsler på et hospital i byen Kisljar i Dagestan. Efter nogle dage blev de fleste gidsler løsladt. Og Tjetjenerne tog 160 gidsler med i en buskaravane mod Tjetjenien. De ville løslade gidslerne når de var i sikkerhed. Men transporten blev stoppet i landsbyen Pervomajskaja, hvor den russiske hær prøvede at presse gidslerne fri. Gidslerne havde over for pressen udtalt større sympati for gidseltagerne end for russerne.
Tæppebombning
Da russerne gik til angreb på de tjetjenske oprørere, lovede Boris Jeltsin, at aktionen kun ville tage et par timer, og at den ikke ville være blodig. Men det tog russerne over fire dage at indtage landsbyen, selvom de tæppebombede den med granater uden hensyn til gidslerne. Jeltsin blev gang på gang afsløret i at fortælle løgne til medierne. Bla. at oprørerne havde henrettet gidsler og senere, at gidslerne var befriet og oprørerne dræbt eller taget til fange. Tværtimod lykkedes det nogle oprørere at flygte sammen med nogle gidsler.
Russernes blodbad viser tydeligt, at Jeltsins magt og den herskende klasses økonomiske interesser står over menneskeliv og tjetjenernes ønske om selvstændighed.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed