Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 128 – 8. februar 1996 – side 3

Drop støtten til Socialdemokratiet

Regeringens borgerlige politik har kastet Socialdemokratiet ud i en omfattende krise.

I en række SiD-afdelinger også i nogle med socialdemokratisk flertal opfordrer bestyrelserne medlemmerne til at droppe støtten til Socialdemokratiet. Og i SiD-toppen er man bekymret over, at socialdemokratiske tillidsfolk i denne tid forlader partiet.

Den direkte anledning er regeringens og de konservatives finanslov for 1996 med dens angreb på først og fremmest de unge arbejdsløse. I dag er det blevet socialdemokratisk politik at smadre velfærdsstaten for at kunne give skattelettelser til de rige.

SiD-afdelingernes kampagne er meget velkommen. Ikke fordi, der er noget galt i, at fagforeninger giver støtte til politiske formål. Det skal vi tværtimod bibeholde, fordi arbejderklassen i høj grad også har politiske interesser.

Demokrati

Men det ville være langt mere demokratisk, hvis fagbevægelsens menige medlemmer på generalforsamlingerne besluttede, hvem der varetog deres interesser, og hvor pengene derfor skulle sendes hen.

Udadtil fører socialdemokratiske folketingsmedlemmer en hoven og arrogant afvisning af kritikken af Socialdemokratiet. Men indadtil er der bekymring. Poul Nyrup advarede på et internt møde toppen i fagbevægelsen om, at venstrefløjen var ude på at erobre faglige poster fra socialdemokraterne.

Og de har god grund til at være bekymrede, for mere end halvdelen af partiets indtægter stammer fra fagforeninger og lignende. Men deres værste fjende i denne sag er hverken en udefra kommende venstrefløj eller for meget brok fra SiD. Problemet er deres politik.

Bekymret

Den kommende SiD-formand, Poul Erik Skov Christensen har også den bekymrede mine fremme. Han forstår skam godt medlemmernes vrede, men synes, at man i stedet for at stoppe støtten skal kæmpe for et bedre Socialdemokrati.

Men SiD-toppen ligger, som den selv har redt. Hardy Hansen har skarpt kritiseret Socialdemokratiets politik, men han er gået helt i stå, da det gjaldt om at gøre protesten aktiv.

Han truede under finanslovsdebatten med at ville trække SiDs støtte til Socialdemokratiet tilbage. Men det var bare snak, som ikke koster noget, da flertallet for finansloven under alle omstændigheder var sikret med eller uden Hardy Hansen.

SiD-afdelingerne, som opfordrer til at droppe støtten, gør det også i frustration over Hardys handlingslammelse, og de fortjener opbakning.

Flere artikler i serien Leder

Flere artikler fra nr. 128

Flere numre fra 1996

Se flere artikler om emnet:
Socialdemokratiet (DK)

Siden er vist 1907 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside