Socialistisk Arbejderavis
Nr. 128 – 8. februar 1996 – side 3
ØMU’en skudt i sænk
Drøm bliver til mareridt
Den herskende klasses drøm om en fælles valuta – ØMU’en – er ved at blive et mareridt. For at indfri målsætningerne risikerer den at sætte økonomien i bakgear samtidig med, at det fremprovokerer modstand i arbejderklassen,
I den kommende tids diskussion og eventuelle folkeafstemning om Danmarks tilslutning til en fælles møntfod i EU, ØMU’en, vil vi få at vide, at “vi skal stige på toget, inden det kører”. Men meget tyder på, at toget slet ikke sættes i gang.
En række europæiske politikere og økonomer har sået tvivl omkring kravene til medlemslandene og datoen for ØMU’ens ikrafttrædelse.
Men nu ser det ud til, at selv Tyskland og Frankrig får svært ved at leve op til ØMU’ens såkaldte konvergenskrav – krav til landenes statsgæld, inflation og budgetunderskud.
Den tyske økonomi er i store vanskeligheder. Industriproduktionen er faldet i løbet af dette kvartal, og arbejdsløsheden stiger. Budgetunderskuddet er nu 3,6 procent af bruttonationalproduktet – ØMU’ens krav siger højst 3 procent.
Den tyske økonomis krise smitter af på de andre europæiske lande. Tyskland er Europas førende økonomi, og man kan ikke forestille sig en ØMU uden Tysklands deltagelse. Faktisk er konvergenskravene formuleret i forhold til Tysklands ønsker. Så når krisen gør det umuligt for Europas stærkeste økonomi at leve op til kravene, begynder ØMU-projektet at vakle.
Oven i købet taler økonomer om, at forsøgene på at løse krisen og leve op til konvergenskravene, kan føre til det stik modsatte: Nedskæringer og stigende arbejdsløshed vil sænke forbruget, hvilket igen vil få virksomheder til at skære ned på investeringer og jobs. Det vil forværre krisen, og gøre det endnu sværere at leve op til ØMU’ens krav.
Mister opbakning
Det er ikke mindst de omfattende strejker i Frankrig i december sidste år, der har fået bl.a. Kohl til at vakle. Strejkerne viste, at opfyldelsen af konvergenskravene ikke bare er et spørgsmål om teknisk tilpasning af statens finanser. Det handler også om at sikre sig opbakning i befolkningen.
Som et led i at løse den tyske økonomis problemer har den tyske regering indgået en aftale med arbejdsgiverne og fagforeninger om at holde igen på lønstigninger – til gengæld for et løfte om at skabe 333.000 nye jobs. Et sådant løfte kombineret med den omfattende ØMU-skepsis kan nemt udvikle sig til en mere generel modstand mod de nedskæringer, som regeringen vil gennemføre. Det kan skabe franske tilstande i Tyskland.
Splittelse
Splittelsen i den herskende klasse om, hvordan krisen skal løses, er blevet større med Tysklands krise. Det viser, at kapitalisterne famler i blinde, når det drejer sig om at finde vej ud af kapitalismens kaos. ØMU’ens foreløbige fiasko er i høj grad er resultat af det kaos. Men især er det de franske og belgiske arbejderes aktioner og magthavernes frygt for lignende reaktioner andre steder, der har skudt ØMU-projektet i sænk.
Billedtekst:
Krisen i de europæiske økonomier skaber usikkerhed om ØMU’ens fremtid.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed