Socialistisk Arbejderavis
Nr. 128 – 8. februar 1996 – side 5
Marxisme i hverdagen
Fra strejker til arbejdermagt
Martin B. Johansen
Massestrejken i Frankrig i december og skraldestrejken i Århus har én ting til fælles: Begge indeholder træk, der viser, hvordan et socialistisk samfund kan organiseres uden om den lille elite af aktionærer, politikere og andre selvbestaltede samfundsledere.
Strejken i Frankrig viste, at det stadig er arbejderklassen, der kan sætte samfundet i stå. Skraldemændene i Århus viste en enkelt dag, at de selv kunne organisere arbejdet uden direktører og arbejdsledere.
Strejker er altid både destruktive og konstruktive. De er destruktive i den forstand, at de sætter samfundet eller dele af det i stå, togene kører ikke, fabrikkerne går i stå, skraldet hober sig op osv.
Men strejker er også konstruktive, fordi de viser, at folk ikke vil finde sig i hvad som helst. Ved at strejke går folk fra at være passive til at tage kontrol over deres egen dagligdag. Og det er nøjagtigt, hvad socialisme handler om.
Nøglen til den indflydelse ligger i den måde, som de fleste strejker organiseres på: gennem møder på arbejdspladsen, hvor alle kan komme til orde i diskussioner om de aktuelle opgaver. Normalt vil opgaverne springe direkte ud af strejken i form af organisering af fysisk blokade, udarbejdelse af udtalelser, organisering af støtte fra andre arbejdere.
Men i mange strejker vil der også rejse sig diskussioner om, hvordan man løser de gener, som strejken påfører andre arbejdere. Det betyder, at man må begynde at tage kontrol over produktionen.
For eksempel diskuterede skraldemændene i Århus, hvor og i hvilket omfang de skulle indsamle skrald for at undgå sundhedsfare. I Frankrig kørte buschauffører rundt i de snedækkede gader og opsamlede hjemløse. Jernbanearbejdere åbnede metro-stationer for at give dem husly. Det er ved at løse den slags praktiske problemer, at strejkende viser, at samfundet kan organiseres på en anden måde.
En enkelt strejke ændrer ikke samfundet. Men når store dele af arbejderklassen går i kamp som i Frankrig i december måned, så opstår muligheden for en konfrontation på samfundsmæssigt plan. Kernen er stadig organiseringen på de enkelte arbejdspladser, men udvidet med samarbejde på tværs af arbejdspladser. Den type organiseringer er opstået i alle revolutioner gennem de sidste 125 år, som er udsprunget af arbejderklassens kamp.
Arbejderråd
Det bedste eksempel på, hvordan den type organisering er udtryk for arbejdernes magt, er fra de arbejderråd eller sovjetter, som styrede Rusland i 1917-18. Sovjetterne bestod af delegerede, som blev valgt på de enkelte arbejdspladser. De blev organiseret i fælles arbejderråd for en hel by, i distrikter og på landsplan.
Det centrale i sovjetterne var, at de delegerede var almindelige arbejdere og soldater. De havde ingen privilegier, og de kunne afsættes med dags varsel af den arbejdsplads, som havde valgt dem, og derfor kom sovjetterne til at udtrykke meget præcist, hvordan den politiske stemning ændrede sig i arbejderklassen.
Det er ikke mærkeligt, at de borgerlige historiebøger enten undlader at fortælle om sovjetternes ultimative demokrati eller forsøger at udlægge dem som diktatoriske. Gennem sovjetter eller arbejderråd har arbejdere i en lang række lande været i stand til at udfordre den herskende klasses monopol på økonomisk og politisk magt.
Derfor vil de herskende altid forsøge at undergrave ethvert forsøg på at opbygge arbejderråd. For at fastholde arbejdernes magt og udvikle den til socialisme er det nødvendigt, at der er en politisk kraft i arbejderklassen, der slås imod forsøg på at udvande og undergrave indholdet i arbejdernes organisering. Det er en sådan kraft, som Internationale Socialister er ved at bygge op.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed