Socialistisk Arbejderavis
Nr. 129 – 22. februar 1996 – side 5
Marxisme i hverdagen
Et lærestykke i klassekamp
Martin B. Johansen
Enhver, som har troet på, at klassekamp er et begreb fra fortiden, burde tage ved lære af skraldekonflikten i Århus. Den er et klokkeklart eksempel på, hvordan den herskende klasse opererer systematisk ud fra en rendyrket klasse-tænkning.
For det første viste ledelsen stor beslutsomhed, da den fyrede samtlige skraldemænd: Alle låse blev øjeblikkeligt skiftet ud, og nøgler til skraldebiler gemt af vejen. Ledelsen vidste, at i den konkrete situation var der ét argument, som var stærkere end al mulig jura og forhandling: Nemlig hvem der havde den fysiske kontrol over produktionsmidlerne.
For det andet har ledelsen en helt klar holdning til, at politiet spiller en central rolle i en arbejdskamp: At hjælpe firmaet med at skille sig af med skraldemændene og beskytte skruebrækkere.
For det tredje er det kommet frem, at arbejdsgiverne har planlagt konflikten i årevis. I en rapport, som skraldebosserne fik udarbejdet i 1992, fremlægges forslag til, hvordan ledelsen kunne knække skraldemændenes klub og sikre sig total kontrol over arbejdspladsen.
Det slår hul i alle myter om fredeligt samarbejde og “én stor familie” på arbejdspladsen. Så længe arbejderne accepterer, at ledelsen har ret, så kan der være tale om samarbejde. Men hvis arbejderne – som skraldemændene i Århus – erobrer indflydelse på deres eget arbejde, så tales der om kaos og anarki.
I den omtalte rapport bemærkes det med stor undren, at skraldemændene tillader sig at holde møder, uden at ledelsen er til stede. Men rapporten sætter ikke spørgsmålstegn ved, at ledelsen konstant mødes, uden at der deltager repræsentanter for skraldemændene.
Den samme forskel viser sig i spørgsmålet om tillidamanden. Ledelsen mener, at den må have ret til at fyre en tillidsmand, som den ikke kan samarbejde med. Eller til ganske enkelt at fyre samtlige ansatte, hvis de trodser ledelsens beslutninger. Men det modsatte er nærmest utænkeligt: At arbejderne kan fyre en direktør eller ledelse, som de finder er uduelig og usamarbejdsvillig.
Disse eksempler viser, hvor hult det såkaldte demokrati er. Vi kan stemme en gang imellem på nogle politikere, som alligevel løber fra alle valgløfter. Men vi har ingen som helst indflydelse på de forhold, som er mest afgørende for de fleste menneskers liv: nemlig tilrettelæggelse af forholdene på arbejdspladsen.
Klassebevidst ledelse
Også på andre områder har ledelsen i Renholdningsselskabet demonstreret sine evner til at tænke klassebevidst og udnytte svagheder hos modstanderen:
De har kørt frem med store annoncekampagner om, hvor vellønnede og forkælede skraldemændene er. Meningen var at undergrave den sympati, som de århusianske skraldemænd ellers har opbygget – blandt andet da de indførte den såkaldte skraldemandsmodel for et par år siden. Ledelsen satsede på at udnytte den traditionelle splittelse i arbejderklassen ved at fremstille skraldemændene som højtlønnede. Uanset at ingen i ledelsen ville finde sig i at gå til samme løn som skraldemændene.
Med andre ord er skraldekonflikten et lærestykke i, hvordan klassekampen fungerer. Klassekamp er ikke udtryk for en romantisk forestilling om knyttede næver og sammenhold, som tiden er løbet fra. Klassekamp er derimod en yderst aktuel realitet, som den herskende klasse er meget bevidst om. Svaret fra arbejderklassen er derfor ikke at lade sig lulle i søvn af de rosenrøde forestillinger om samarbejde og “vi finder ud af tingene” – men i at blive lige så bevidst om klassekampen som magthaverne.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe