Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 129 – 22. februar 1996 – side 7

Udvidet sympatikonflikt

Nyhavn

RBFs blokade i Nyhavn af restauranter og cafeer uden overenskomst fortsætter, og flere forbund har tilsluttet sig sympatikonflikten.

De nyeste er Telekommunikationsforbundet, der har stoppet reparation af faxer, mønttelefoner o.lign., HK, der har lukket for taxabestilling fra Københavns Taxa, Radio Codan Bilen, Taxa Motor og Amager/Øbro Taxa, samt NNF, hvis slagtere og bagere har stoppet leverancerne af kød, brød og mejeriprodukter.

Sympatikonflikt

Mogens Frederiksen fra RBF siger, at den service og de leverancer, det er muligt at stoppe, nu er omfattet af sympatikonflikten. Men RBF overvejer, om de kan øge presset på restauratørerne yderligere. Samtidig med at sympatikonflikten støt er blevet udvidet, har RBF delt løbesedler ud og snakket med publikum i Nyhavn.

“Restauratørerne kan ikke lide, at vi henvender os til deres kunder. De bliver virkelig irriterede, og vi har oplevet, at nogle har smidt vand efter os. Men kunderne vil gerne snakke med os, og mange retter sig ind efter løbesedlerne og undgår de konfliktramte restaurationer,” siger Mogens Frederiksen.

RBFs pres på restauratørerne er begyndt at give resultater. Fagforeningen mærker en øget interesse for forhandlinger. Mogens Frederiksen vurderer, at restauratørerne godt kan se, at det vil blive svært for dem at køre en normal drift med den omfattende sympatikonflikt. Derfor vil de gerne have tingene på plads inden sæsonens start i april. Men restauratørerne har endnu ikke tegnet overenskomst, så der a grund til at fortsætte presset.

Hvis du skal have en hyggelig aften i Nyhavn, så gå I en stor bue uden om følgende værtshuse, der ikke har tegnet overenskomst:

M/S Øresund, Restaurant Kahytten, Nyhavns Færgekro, Leonore Christine, Café Sars, Cap Horn, Elverhøj, Skipperkroen, Café Fisken, Canaletto, Nyhavnskroen, Restaurant Nyhavn, Hereford House, Café Bravissimo, McJoyce Choise, Café Charlottenborg, La Sirene og Restaurant Zeleste.

Flere artikler fra nr. 129

Flere numre fra 1996

Se flere artikler om emnet:
Faglig kamp 1991-2000

Siden er vist 1671 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside