Socialistisk Arbejderavis
Nr. 136 – 30. maj 1996 – side 5
Marxisme i hverdagen
Derfor er det surt at gå på arbejde
Martin B. Johansen
Fremmedgørelse – det lyder som et smart psykologisk udtryk for at føle sig ‘udenfor’. Men i Marx’ analyser kom begrebet fremmedgørelse til at udgøre hjørnestenen i at forstå ud fra et videnskabeligt udgangspunkt, hvorfor kapitalismen er et uværdigt system for mennesker at leve i.
Allerede på Marx’ tid var det indlysende, at for de fleste arbejdere er lønarbejdet kun noget, man udfører for at tjene penge. Arbejdet er i sig selv meningsløst, kedeligt og monotont og som regel fysisk og psykisk nedbrydende.
Det betyder, at de fleste mennesker står i den absurde position, at de bruger en meget stor del af deres liv på en aktivitet, som de ikke bryder sig om. Arbejdet bliver noget, der skal overstås, mens fritiden bliver dér, hvor man kan udfolde sig som menneske.
Marx argumenterede for, at fremmedgørelsen overfor arbejdet ikke er en uundgåelig tilstand, som vi bare må acceptere. Fremmedgørelsen har nogle specifikke årsager, som skyldes den men måde, som kapitalismen er opbygget på.
Kapitalismen opdeler mennesker i en minoritet, der ejer og kontrollerer produktionen, og en overvældende majoritet, der er tvunget til at arbejde for andre for at overleve. Dette forhold er specielt for kapitalismen. Middelalderens bønder måtte godt nok arbejde for herremændene, men en del af tiden havde de til rådighed til at arbejde på deres egen jord.
Men den moderne arbejderklasse kan kun overleve ved at sælge sin arbejdskraft til andre. Enkelte kan løsrive sig og starte egen virksomhed, men det er ikke en mulighed for alle arbejdere.
Ødelæggende
Grunden til, at fremmedgørelsen er så ødelæggende for mennesker, er, at arbejde ikke blot er en nødvendig del af livet – arbejdet er selve det, der gør os til mennesker. Marx skrev et sted, at i dag kan man skelne mellem mennesker og dyr på mange måder, men at adskillelsen af mennesker og dyr startede med, at mennesket udviklede en anden måde at overleve på end dyrene, nemlig gennem kollektivt samarbejde og kollektiv udvikling af metoder. Derfor opbyggede mennesker samfund, udviklede sprog, kultur osv.
Det er gennem arbejdet – dvs. den måde, som vi skaffer vores livsfornødenheder på – at vores liv og identitet bliver formet. Og det betyder, at den måde, som arbejdet er organiseret på, er den er samtidig grundlæggende for den måde, som hele samfundet er organiseret på. Fordi produktionen af mad, tøj osv. er fundamentalt for, at mennesker kan overleve, så må alle andre forhold i samfundet tage hensyn til, hvordan produktionen er organiseret.
Det betyder, at når mennesker fratages kontrollen over den mest grundlæggende aktivitet, deres arbejde, så kommer også hele resten af samfundet til at fremstå som noget fremmed. I stedet for at betragte samfundet som noget, der er opbygget og styret af mennesker, kommer vi til at se samfundet, som kontrolleret af kræfter uden for menneskelig indflydelse.
Uden for kontrol
For eksempel er det mennesker, der står bag al økonomisk aktivitet, men alligevel fremstår “markedskræfterne” som en naturlov, vi ikke kan kontrollere, men må underkaste os. Også andre menneskeskabte institutioner og forhold mellem mennesker kommer til at fremstå som liggende uden for menneskelig kontrol: regeringen, forholdet mellem mænd og kvinder, sult, forurening osv.
I virkeligheden kan vi erkende og ændre alle disse ting – de skabes af mennesker og kan derfor også styres af mennesker. Men fremmedgørelsen, den manglende kontrol over vores eget arbejde, gør, at vi kommer til at betragte verden som i et spejl: omvendt og urørlig.
Det var dén indsigt, der gav Marx det grundlæggende udgangspunkt for at sige, at hele det bestående økonomiske system må ændres for at skabe en human verden. Det er ikke nok at skifte regeringen ud eller overtale cheferne til at opføre sig pænt. For at kunne kontrollere hele samfundet i hele menneskehedens interesse, må vi starte med at erobre kontrollen over det mest grundlæggende: vores arbejde.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed