Socialistisk Arbejderavis
Nr. 137 – 13. juni 1996 – side 2
ISS
Lyv og scor kassen
Charlie Lywood
Skandalen i ISS, et af verdens største rengøringsselskaber med 140.000 ansatte og en omsætning på 14,5 milliarder kr., er ikke en enestående begivenhed, hvor man kan finde og brænde et par skurke. Tværtimod er den typisk for, hvordan store selskaber i senkapitalismen opererer.
Hvis man vil være med i spillet om markeder og ekspansion, så kræver det risikovillig kapital. Hele 2,5 milliarder kr. – over 15% af omsætningen – har ISS bundet op i kortfristede lån. Lånene bliver ydet af banker, der kræver bestemte forudsætninger om vækst og overskud. For at kunne bibeholde en fortsat likviditet til en rimelig rente, skal låntageren overholde forudsætningerne, ellers stiger prisen på lånene.
Forudsætningerne har simpelthen ikke været til stede i ISS Inc. i USA siden 1989. Derfor har magtfulde personer i selskabets ledelse simpelthen løjet om resultaterne af selskabets aktiviteter fra 1989 til 1995. I den periode blev ISS Inc. børsnoteret i USA. Aktiekapitalen blev tilvejebragt ved salg af aktier til kurs 165, hvilket i realiteten var en overpris på mindst 30%. Investorerne har nu ret til at kræve erstatning for tabet. Derfor er tabet så katastrofalt stort som halvdelen af deres egenkapital på 1,5 milliard kr.
ISS’ filosofi har altid været vækst. Men for at finansiere væksten er det nødvendigt at låne. For at betale lånene skal der være forsat vækst.
I ISS Inc. gik det galt sidst i 80’erne. ISS forsøgte sig med at trække arbejdernes løn og undlade at give den rigtige overtidsbetaling. Men rengøringsbranchens fagforening er en af USAs stærkeste. Eksempelvis opsagde en af de største kunder aftalen med ISS, da ISS i forbindelse med en strejke og lockout ville sætte skruebrækkere ind. Kunden var ikke tryg ved skruebrækkerne.
I realiteten har ISS Inc., som står for 30% af ISS-selskabets totale omsætning, ikke givet et samlet overskud siden ISS, aktiviteter i USA startede.
Kreativ bogføring
Det eneste spørgsmål er, om ISS hovedselskabet i Danmark var vidende om den kreative bogføring. Al logik tyder på, at de var, og at den nye direktør i USA, O’Halloran, var manden, der skulle bruges til at ændre vækstsstrategien til en sparestrategi ved at “afsløre” den kreative bogføring. ISS havde netop, kort før skandalen kom frem, tabt en større kontrakt, som de hidtil havde haft på rengøring af Heathrow lufthavn i Storbritannien.
Den ny koncernledelse med Valdemar Schmidt i spidsen var åbenlyst rystet over, at de ikke længere kunne konkurrere på prisen. Væksten havde skabt et selskab med en for stor gæld og en for stor forrentning. De skulle spare og ville forøge presset på lønninger og arbejdsvilkår. Derfor kom den magiske afsløring af den kreative bogføring, som de kan bruge som begrundelse for at “slanke” koncernen.
Derfor al forsikring om, at danske eller skandinaviske ansatte ikke vil blive berørt. Det skal forhindre arbejderne i ISS i at gå til modstand. ISS-ledelsen skal i “tænkeboks” til den 15. august. De skal “finde ud af”, hvad der er sket. Jeg vil æde min gamle hat på, at “redningsplanen” for ISS er massefyringer også i Danmark og opskruning af tempoet på jobbet.
Kapitalismen bygger ikke på “fair play”, hvor spillerne overholder reglerne. Det er benhård konkurrence for overlevelse, hvor enkelte scorer kassen. De bruger almindelige mennesker i deres jagt på rigdom og profit. I ISS’s tilfælde 140.000 mennesker.
Fra 1989-95 har de løjet om deres selskab for at skaffe penge til at score kassen. Hvorfor skulle de tale sandt om, hvordan de havde tænkt sig at forsætte med at score kassen? Ligesom en fisk, så rådner kapitalismen fra hovedet.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed