Socialistisk Arbejderavis
Nr. 137 – 13. juni 1996 – side 5
Marxisme i hverdagen
Et spørgsmål om klasse
Martin B. Johansen
Begreber som arbejderklasse og den herskende klasse bliver i de borgerlige medier normalt betegnet som forældede. De siger, at det er gammeldags at tænke sig samfundet opdelt i klasser.
I stedet peger medierne på, at samfundet i dag er meget mere komplekst, og at der findes mange forskellige interessegrupper, som ikke falder ind under klasseopdelingen.
I det omfang, at de borgerlige overhovedet vil acceptere begrebet “klasser”, så taler de om, at der findes en meget lille rig overklasse, der er så lille, at den ikke spiller nogen rolle. I bunden findes der en underklasse af udstødte, arbejdsløse og sociale tabere. Og alle os andre tilhører så det store flertal, middelklassen.
Problemet ved den måde at definere klasser på er, at den tager udgangspunkt i individer. Når man gør det, så er man tvunget til at kategorisereud fra ting som livsstil, indtægt, holdninger osv. Og da disse ting netop er meget individuelle, så ender man med et meget upræcist billede. Hvert enkelt individ kan med god ret hævde at falde uden for de givne kategorier.
Karl Marx’ udgangspunkt var anderledes. Han betragtede samfundet som en enhed i sig selv, ikke som en samling individer. Det svarer til, at når man beskriver vands fryse- og kogepunkt, så beskriver man ikke egenskaber ved de enkelte molekyler, men egenskaber ved vandet som sådan. På samme måde må man analysere samfundet: Ikke som en samling adskilte individer, men som en enhed.
Produktionen
Når man analyserer et samfund, sagde Marx, må man først afgøre, hvordan produktionen er organiseret. Fordi forudsætningen for ethvert samfund er, at der bliver produceret mad, boliger, transport osv. Det gælder også for kapitalismen. Selv om masser af borgerlige ideologer siger, at vi lever i et “fritids-” eller “informationssamfund”, så er udgangspunktet, at der er en grundlæggende produktion af livsfornødenheder.
Derfor er det samfundets organisering omkring produktionen, som afgør, om det er et klassesamfund – ikke lønnen, adgangen til stemmeret eller hvad man ellers kan foreslå.
Kapitalismen er kendetegnet ved, at langt størsteparten af produktionsmidlerne ejes og kontrolleres af en lille gruppe mennesker, som ikke selv deltager i produktionen. Det konkrete arbejde udføres af en anden gruppe mennesker, der overlever ved at sælge sin arbejdskraft til kapitalistklassen. Dén opdeling har eksisteret siden kapitalismens start og gør, at det stadig er berettiget at tale om, at samfundet er delt op i en kapitalist- og en arbejderklasse.
Nogle vil indvende, at den produktive arbejderklasse bliver mindre og mindre – at samfundet i stigende grad består af "servicejobs" som lærere, sundhedsarbejdere, socialarbejdere osv. Men det er ikke noget argument mod Marx' klasseteori. Kernen i Marx' teori var, at klasser er en egenskab ved samfundet, ikke ved de enkelte jobs. Det betyder, at selv om det er rigtigt, at erhvervsstrukturen har ændret sig, så består den grundlæggende opdeling af samfundet i besiddende og besiddelsesløse, i folk, der kontrollerer, og folk, der bliver kontrolleret.
Områder som uddannelse, sundhed og socialvæsen må tilpasse sig til de krav, som produktionen stiller. Og derfor er de områder ikke undtaget fra den grundlæggende modsætning mellem kapitalister og arbejdere. Tværtimod har tendensen i mange år været, at de ansatte i uddannelses-, social- og sundhedsvæsen mere og mere deler ansættelsesvilkår med “rigtige” industriarbejdere, og flertallet betragter da også sig selv som almindelige lønslaver.
Spørgsmålet, om man tilhører den ene eller anden klasse, er ikke et spørgsmål om individuelle holdninger, som man kan vælge til eller fra. Det er samfundets organisering, der gennemtvinger klassedelingen.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed