Socialistisk Arbejderavis
Nr. 138 – 27. juni 1996 – side 7
Marxisme i hverdagen
Økonomiens rutsjeture
Martin B. Johansen
De borgerlige økonomer har et uløseligt paradoks. Deres teori siger, at hver gang, der sælges en vare, så er der samtidig en køber. Derfor er økonomien altid i balance, derfor er økonomiske kriser umulige.
Men virkeligheden siger noget andet. Hele kapitalismens 200-årige historie handler om opsving og nedgang i økonomien. Alene i de sidste 20 år har der været tre kriser i økonomien, som hver gang har ført til øget arbejdsløshed.
Det mest absurde er, at under kriserne producerer industrien masser af varer, som der er stort behov for, men som ikke kan sælges, fordi folk ikke har råd. På en eller anden måde får køber og sælger ikke kontakt til hinanden.
Denne overproduktion af varer er ikke noget nyt. “Hvad vi møder i kriserne er en social epidemi,” skrev Marx i 1848, “som ville have forekommet alle tidligere epoker at være rent vanvid – den epidemi, der hedder overproduktion.”
Kriserne begynder med, at firmaer opdager, at de har produceret flere varer, end de kan sælge. Som konsekvens fyrer de arbejderne. Men det betyder, at arbejderne har færre penge at købe for, og så hober varelagrene sig op hos endnu flere firmaer.
Investeringerne falder, arbejdere bliver fyret og økonomien går nærmest i stå.
Absurd
Overproduktionen af varer vil ikke sige, at der ikke er behov for varerne, men at kapitalisterne ikke synes, de tjener nok på at sælge dem. Det er et absurd fænomen, men det er indbygget i den måde, som økonomien fungerer på.
Konkurrencen tvinger hver enkelt virksomhed til at producere og ekspandere så meget som muligt. Hvis der er stor efterspørgsel efter biler, så strømmer investeringerne til bilindustrien, fordi der er penge at tjene. Det skaber efterspørgsel efter varer som stål, gummi, olie osv. – flere industrier ekspanderer og ansætter flere.
På den måde skabes der et opsving i økonomien. Men fordi investeringerne planlægges ud fra hver enkelt virksomheds profit og ikke ud fra overordnede behov og planlægning, så ryger fx bilindustrien før eller siden ind i en situation, hvor virksomhederne ikke kan tjene nok på at sælge biler.
Fabrikkerne begynder at indskrænke produktionen og fyre arbejderne, der bliver mindre efterspørgsel efter stål og olie og færre penge til at købe forbrugsvarer for. Økonomien kommer i krise.
Profitabelt
Ethvert økonomisk opsving bliver før eller siden afløst af en krise. Men omvendt bliver kriserne også afløst af opsving. På et tidspunkt bliver priserne presset så langt ned, at det igen bliver profitabelt at investere.
Økonomien er nærmest som en rutsjebane, hvor alle skriger, når det går nedad, og ånder lettet op, når det går op igen. Men økonomien er ikke nogen forlystelse – svingningerne betyder bogstavelig talt sult og død for de mennesker, der pludselig bliver sat på gaden, fordi kapitalisternes profit er for lav.
Svingningerne i økonomien er i virkeligheden et omfattende spild af ressourcer. De mange millioner arbejdsløse er en enorm ressource af arbejdskraft, som kunne bruges på at skabe større rigdom.
Hvis den økonomiske vækst i Vesten i de sidste 20 år havde været på samme niveau som i 50’erne og 60’erne, så ville den samlede produktion i dag være 40 procent større.
Men fordi det er op til hver enkelt virksomhed at sætte produktionen i gang, og fordi det eneste mål for produktionen er, om der kan tjenes penge, så bliver økonomien ved med at trække tusindvis af menneskeskæbner efter sig.
De økonomiske kriser er ikke nogen naturkatastrofe. De er resultatet af den måde, som kapitalismens økonomi er organiseret på.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed