Socialistisk Arbejderavis
Nr. 139 – 1. august 1996 – side 5
Marxisme i hverdagen
Hvad er dialektik?
Martin B. Johansen
Hjørnestenen i den marxistiske filosofi er, at al ting må studeres “dialektisk”. Begrebet dialektik bliver tit beskrevet som obskurt og uforståeligt. Men i virkeligheden er de grundlæggende ideer i dialektikken ret simple.
Det første princip i dialektikken er, at verden befinder sig i en proces af stadig forandring. Alt – hvad enten man taler om naturen eller samfundet – fødes, udvikler sig og dør.
Opfattelsen af, at vi lever i en verden i konstant forandring, står naturligvis i modsætning til de fleste borgerlige ideer. De siger, at midt i det virvar af samfundsmæssigt kaos, som de fleste oplever, så er der visse værdier, der er evige – familien, det fri marked, nationen, og især “menneskets natur”.
Et dialektisk syn på dette siger, at alle disse institutioner og værdier har en historie. De er opstået på et eller andet tidspunkt, de forandrer sig – og de vil ophøre med at eksistere en gang i fremtiden.
Det andet princip er at se alle aspekter i samfundet og naturen som sammenhængende. Verden består ikke af adskilte processer, som udvikler sig isoleret. Det står igen i modsætning til de opfattelser, vi præsenteres for i medierne. Her får vi et billede af en opdelt verden, som ikke hænger sammen: fattigdom adskilles fra børskurser, selvmord adskilles fra arbejdsløshedsstatistik, krige adskilles fra firmaers profit osv.
Sammenhæng
I en dialektisk analyse vil man forsøge at finde sammenhængen mellem disse ting. Det betyder, at ændringer ét sted vil føre til ændringer andre steder. For eksempel er folks kultur afhængig af den hverdag, de lever i. Derfor betød industrialiseringen ikke blot, at millioner af mennesker skiftede tilværelse fra bønder til at blive industriarbejdere. Det betød også en forandring i hele den måde, de betragtede deres omverden på, og dermed i kulturen.
De to principper siger altså, at vi lever i en sammenhængende verden under stadig forandring.
Men hvad er det, der skaber forandringen? Marxister har altid afvist religiøse forklaringer – drivkraften til forandring må findes i naturen og samfundet selv. Marx og Engels pegede på, at det er indbyggede modsætninger, som driver udviklingen fremad. Dette er det tredje og vigtigste princip i dialektikken.
I Det kommunistiske manifest skrev Marx og Engels: “Alle hidtidige samfunds historie er klassekampens historie.” Det er et godt eksempel på dialektik. For det første har samfundene hele tiden ændret sig – man kan bare tænke på, hvor anderledes samfundet så ud for 20, 100 eller 500 år siden. For det andet er samfundet en helhed. Selv om der eksisterer forskellige klasser, så er de forskellige klasser i et samfund dybest set hinandens forudsætning. Man kan ikke have en kapitalistklasse uden at have en arbejderklasse, som kapitalen kan leve af – og omvendt.
Forandring
Og for det tredje er det kampen mellem klasserne, der driver samfundets udvikling frem. Kapitalisterne forsøger hele tiden at tjene mest muligt, mens arbejderklassen forsøger at forbedre sine levevilkår. Det er på grund af den modsætning, at kapitalen konstant er nødt til at forandre produktionsmetoderne, og det fører igen konstant til omfattende ændringer i samfundet.
De tre principper er ikke enestående for marxismen. Andre videnskaber arbejder ud fra en eller flere af dem. For eksempel er Darwins evolutionslære et eksempel på, at arterne ikke er konstante, men hele tiden udvikler sig. Og økologien ser på naturen som sammenhængende, hvor planter og dyr konstant påvirker hinanden.
Men det særlige ved marxismen er, at den kombinerer alle tre principper. Og derved bliver marxismen til en videnskab, der kan bruges af mennesker til at forstå og forandre samfundet med.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe