Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 14 – November 1985 – side 1

Organiser mod racisme

Racisme er ikke noget nyt i Danmark eller i den kapitali­stiske verden. Racismen op­stod som massefænomen sam­tidig med, at slaveriet og impe­rialismen voksede. Racismen blev central for borgerskabets ideologi, for at retfærdiggøre umenneskelig udbytning af sort arbejdskraft.

Længe efter at de materielle betin­gelser, der oprindelig var forudsæt­ningerne for racistisk ideologi, for­svandt, har disse ideer redet befolk­ningen som en mare.

I 50erne og 60erne var der mangel på arbejdskraft i Danmark. Derfor blev der lempet på immigrationsbestemmelserne. Men fordi indvandrere blev tvunget ud i de dårligste jobs og de dårligste boliger, bidrog det til at styrke racistiske ideer om, at indvandrere var mindreværdige, uvi­dende og beskidte.

Med krisens indtog midt i 70erne, hvor arbejdsløsheden steg og nedskæ­ringerne holdt deres indtog, fik ra­cismen vind i sejlene. Med Glistrup og Fremskridtspartiet som chefideolog blev der rejst argumenter om, at »fremmedarbejderne tager vore jobs, ødelægger vor kultur« osv.

Racistiske ideer

Selvom der ikke har været mange, som har turdet optræde åbent racistisk, har racistiske vittigheder og ideer floreret åbent på de fleste arbejdspladser.

På grund af regeringens stadig hårdere nedskæringspolitik på den ene side og stigningen i antallet af flygtninge på den anden er det blevet mere legalt at optræde åbent raci­stisk. Grønjakkerne, som oprindelig var en ungdomsbande på Østerbro i København, fik vind i sejlene ved at optræde åbent som de mest rabiate racister i Danmark. På Vesterbro i København har der for nylig været flere sammenstød mellem grønjakker og indvandrere.

Grønjakkerne er netop ud­tryk for frustrerede unge, der ikke kan få noget arbejde eller et sted at bo. Nogle af dem er af samme grund også småkrimi­nelle. De fleste har aldrig ople­vet den styrke, arbejderklas­sen igennem kollektive akti­oner har.

Det er typisk for pjal­teproletariatet, at de vender deres vrede nedad mod de endnu svagere. I stedet for at angribe staten og kapitalen som er ansvarlige for krisepolitikken. Racistiske og fasci­stiske grupper vil netop blandt disse grupper kunne rekruttere deres gadekæm­pere.

Krisepolitik

Regeringens krisepolitik styrker racistiske tendenser i befolkningen. Enhver hytter sit eget skind af rædsel for at blive en del af de arbejdsløses ræk­ker. Fordi selvtilliden i arbej­derklassen er svækket og der er få sejre at henvise til, er det heller ikke fra arbejderklassen de solidariske svar og aktioner som præger billedet. Et mindretal i klassen bekæmper og argumenterer mod racistiske ideer. Og jo højere kampni­veauet er, jo svagere står den racistiske propaganda. Under påskestrejkerne var det enhe­den mellem danske og uden­landske arbejdere på arbejds­pladser og blokader, som prægede billedet.

Men fagbevægelsens top nægter at tage den antiracisti­ske kamp alvorlig. SiD har fornylig afvist at lave specielle aftaler, som sikrer, at flygtnin­gene har en fair chance for at få job. De står overfor valget mellem livslang arbejdsløshed eller at blive offer for arbejdsgivere, som tager dem som løsarbejdere uden overens­komst, tarifmæssig løn eller aftalefæstede arbejdsmiljøfor­hold. De forhold, Günter Wal­raff har afsløret om udnyttelse af fremmedarbejdere i Vesttyskland, kan blive en truende realitet i Danmark.

Beskidte jobs

Allerede i dag har indvand­rerne de dårligste lønninger og de mest beskidte og sund­hedsfarlige jobs, som det bl.a. er dokumenteret på A. P. Møl­lers virksomhed Rostiplast. Udnyttelsen af indvandrerne er også med til at øge modsætningerne i arbejderklas­sen ved, at indvandrere kan fungere som løntrykkere.

Kampfællesskab på ar­bejdspladser og i boligområ­der er den bedste måde at svække racistiske ideer. Det er typisk, at mange arbejdere har racistiske ideer, samtidig med de synes deres farvede ar­bejdskammerat er OK. Den støtte, som kom fra mange sorte fagforeningsmedlemmer til minearbejdernes kamp, har svækket racismens udbre­delse i minerne mere effektivt end tusinder af oplysnings­kampagner.

Kampen mod racisme bliver virkningsløs, hvis den ikke samtidig tager stilling mod nedskæringer, arbejdsløshed og bolignød. Den koncert som blev lavet i København under navnet SOS-Racisme gør det modsatte. De forholder sig moralsk til racismen og indby­der alle, inklusive regeringen til at være med.

Antiracister må organisere sig og organisere mod racis­men, hvor den end findes. På Vesterbro mod Grønjakkernes overfald på flygtninge og i bo­ligkvarterer, som i Trige i År­hus hvor der er organiseret underskriftskampagne mod flygtninge i boligkvarteret. Men den anti-racistiske kamp skal ikke begrænse sig til det­te.

Konkret støtte til arbejdere i kamp, hvad enten det er de danske stilladsarbejdere el­ler de sydafrikanske minear­bejdere er en del af kampen. Kapitalismen skabte den ma­terielle basis for racismen. Den er ikke noget naturligt el­ler uundgåeligt. I enhver kamp mod kapitalismen kan arbejdere – hvide som far­vede – skabe betingelser, hvor racismen kan overvin­des.

Billedtekst:
Grønjakkerne vender deres vrede nedad i stedet for at gå mod de der er ansvarlige for krisepolitikken.

 

Se også:
SAA 14: Sparekniven mod flygtninge: Der er råd

Flere artikler fra nr. 14

Flere numre fra 1985

Siden er vist 1214 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside