Socialistisk Arbejderavis
Nr. 141 – 29. august 1996 – side 5
Marxisme i hverdagen
Hvor kommer ideologierne fra?
Martin B. Johansen
I en berømt og meget omdiskuteret passage fastslog Karl Marx, at det er det sociale liv, som bestemmer menneskets bevidsthed.
Udsagnet er omdiskuteret, fordi det kan tolkes, som om menneskers ideer er en passiv eller mekanisk afspejling af de materielle forhold. Dette var ikke Marx’ holdning.
Men han ønskede at understrege, at menneskers ideer formes og påvirkes af de materielle og sociale omstændigheder, de befinder sig i. Han mente, at mennesker ikke er besjælet af en udefrakommende ånd eller fornuft, som styrer deres handlinger, men at deres ideer udvikler sig i menneskets kamp for at overleve.
Sammenhæng
Det betyder, at der er en tæt sammenhæng mellem menneskets ideologier og det teknologiske niveau, som samfundet befinder sig på. I et primitivt jægersamfund er mennesker underlagt naturens omskiftelighed. Derfor er jægersamfundenes ideologier præget af tilbedelse af en solgud, vindens gud, jagtens gud osv.
Mange filosoffer havde og har travlt med at gøre grin med den slags forestillinger om verden. Marx så derimod ikke disse ideologier som “primitive”, men som menneskers forsøg på at forstå den verden, som de skal overleve i. Det teknologiske niveau sætter nogle grænser for, hvor stor kontrol mennesker i et jægersamfund kan have over omgivelserne, og det afspejler sig i en ideologi, hvor mennesker er underkastet guders og ånders vilje.
Men det er ikke kun det teknologiske niveau, der former ideologien. Den måde, som samfundet er indrettet på – det “sociale niveau”, spiller en lige så stor rolle.
I et klassesamfund er det vigtigt for den herskende klasse at overtale underklassen til at acceptere deres situation. Det kan ske ved, at overklassen gennem fysisk undertrykkelse viser, at den ikke kan overvindes. Men det kan også ske ved, at den herskende ideologi præsenterer den sociale orden som naturlig og retfærdig.
I det kapitalistiske samfund fungerer den dominerende ideologi på grundlag af, at alt måles i penge. Forbrugsvarer, arbejdskraft, kulturelle oplevelser, sex – alt kan der sættes en pris på. Det betyder, at hele samfundet ser ud, som om det er organiseret omkring køb og salg på det fri marked. Alle sociale og menneskelige forhold ser ud som et forhold mellem varer, der købes og sælges.
Derfor kan den herskende klasse fremlægge en ideologi, der siger, at den eksisterende samfundsorden er retfærdig, fordi vi alle er lige på det fri marked. De fleste accepterer den ideologi, fordi den afspejler de daglige erfaringer: man sælger sin arbejdskraft, man køber nogle varer osv.
Skjuler
Men ideologien skjuler, at kapitalismen primært fungerer gennem kapitalisternes økonomiske udbytning af arbejderklassen. Det kan godt være, at arbejdere og kapitalister står i den samme kø i supermarkedet, men på arbejdsmarkedet har de to klasser modsatte interesser. Og arbejderklassen er nødt til at sælge sin arbejdskraft til kapitalisterne – at lade være er i princippet ensbetydende med sult og fattigdom.
Det betyder, at arbejderklassen ikke har én, men to ideologier: Den ene betoner et fællesskab med kapitalisterne, den anden betoner modsætningen.
Det er i konflikten mellem de to ideologier, at der opstår muligheder for, at arbejderne efterhånden gennemskuer, at markedsideologien ikke udtrykker deres egentlige interesser. Og det skaber muligheden for, at arbejderklassen holder op med at acceptere det bestående system og begynder at bekæmpe det.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed