Socialistisk Arbejderavis
Nr. 144 – 10. oktober 1996 – side 5
Marxisme i hverdagen
Den permanente revolution
Martin B. Johansen
En standardbeskrivelse af en revolution tager sig således ud: Utilfredsheden i arbejderklassen vil før eller siden udløses i en generalstrejke.
Det vil føre til, at arbejderne organiserer sig i arbejderråd og overtager kontrollen over virksomhederne. Inden længe vil den herskende klasse være sat ud af kraft og magten være i hænderne på arbejderrådene.
Ingen revolutioner i de sidste 125 år har fulgt det mønster. Lige fra Pariserkommunen i 1871 til Østeuropa i 1989 har alle mulige andre spørgsmål end den direkte kamp mellem arbejdere og kapitalister trængt sig på og blandet sig i revolutionen.
Det gjaldt også i den mest vellykkede revolution af dem alle – den russiske revolution i 1917.
Forud for 1917 var den almindelige opfattelse blandt revolutionære, også Lenin, at revolutionen måtte blive borgerlig, ikke socialistisk.
Baggrunden var, at Rusland på det tidspunkt var økonomisk og industrielt tilbagestående i forhold til Vesteuropa. Landet var domineret af en enorm klasse af fattige bønder, som blev styret af den enevældige zar. Den moderne kapitalisme i form af industri og arbejderklasse udgjorde kun nogle små enklaver i storbyerne.
Derfor mente de fleste revolutionære, at revolutionen i første omgang handlede om at vælte zaren og indføre et parlamentarisk demokrati med det industrielle borgerskab som herskende klasse. Først efter en lang periode med industrialisering ville landet være modent for socialisme.
Trotskij
Leon Trotskij fremlagde en anden teori for revolutionens forløb i sin teori om “den permanente revolution”.
Hans hovedargument var, at til forskel fra de ægte borgerlige revolutioner i England, Nordamerika og Frankrig, så ville den borgerlige revolution i Rusland finde sted på et tidspunkt, hvor der allerede eksisterede en industriel arbejderklasse.
Det betød, at for den russiske kapitalistklasse var revolutionen en mulighed og en risiko. En mulighed fordi den kunne frigøre sig fra zarstyret og enevælden. Men en risiko fordi de ikke havde nogen garanti for, at arbejderklassen ville nøjes med at slås for borgerligt demokrati – når revolutionen allerede var sat i gang, hvorfor skulle arbejderklassen så ikke udvide revolutionen til en kamp om demokrati på fabrikkerne, om arbejdermagt?
Revolutionen i 1917 kom til at følge Trotskijs forudsigelser: Arbejderklassen udvidede revolutionen til også at omfatte fabrikkerne og forvandlede dermed den borgerlige revolution til en socialistisk – det demokratiske borgerskab blev hurtigt fejet af banen.
Trotskij havde indset et fundamentalt træk ved kapitalismen: At de sociale modsætninger mellem arbejdere og kapitalister er så stærke, at de kommer til at gennemsyre alle forhold i samfundet.
I Rusland betød det, at kampen for borgerligt demokrati blev gennemsyret og afløst af arbejderklassens kamp mod kapitalisterne. I kampen mod fascismen betød det, at kampen ikke kunne begrænses til at handle om demokratiske rettigheder, men måtte udvikles til en kamp for socialisme.
Teorien har stadig sin gyldighed. Den fortæller, at alle bevægelser for at ændre et samfunds styreform – fx zapatisternes kamp i Mexico, kampen mod en diktator som Saddam Hussein, republikanernes kamp i Nordirland – ikke kan isoleres til at handle om demokrati. Så snart arbejderklassen trækkes ind i kampen, vil mere grundlæggende sociale spørgsmål blive sat på dagsordenen og i sidste ende spørgsmålet om socialisme.
Teorien om den permanente revolution er derfor en glimrende erstatning for det revolutionsskema, der blev skitseret i starten. Teorien fortæller, hvordan virkelige revolutioner ser ud.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed