Socialistisk Arbejderavis
Nr. 146 – 7. november 1996 – side 5
Marxisme i hverdagen
Den ideologiske kontrol
Martin B. Johansen
Det bliver som regel afvist som rent fortidslevn at fastholde Marx’ og Lenins ideer om staten som et apparat til at undertrykke arbejderklassen.
Det er trods alt en dagligdags erfaring, at det statslige magtapparat i form af politi og militær spiller en ret tilbagetrukket rolle i vores del af verden.
Men det er værd at slå fast, at alle herskende klasser i historien har fasthold deres magt i form af en kombination af tvang og overtalelse. Det konkrete forhold mellem de to ting kan være forskellige, men begge er altid til stede.
Det betyder, at selv om de færreste til daglig mærker den fysiske tvang i form af politiets eller domstolenes indgreb, så står politiet altid til den herskende klasses rådighed, hvis det bliver nødvendigt.
Politiets indsats mod strejkende arbejdere, mod husbesættelser og mod anti-nazistiske demonstrationer viser det meget klart.
Overtalelse
Men det er det andet element – overtalelsen – der spiller den største rolle for de herskendes fastholdelse af magten. Den italienske socialist Antonio Gramsci beskrev forholdet på den måde, at klassekampen er en skyttegravskrig, hvor fronterne udgøres af arbejderklassen på den ene side og den herskende klasse i form af statens magtapparat på den anden.
Problemet for statsmagten er, at den er i mindretal. Uanset, hvor overlegen dens styrker kan være i form af våben og træning, vil den aldrig i sig selv kunne modstå et frontalangreb fra en beslutsom arbejderklasse.
Derfor beskytter statsmagten sig bag det, der i Gramscis militære billede er et netværk af skyttegrave og fæstningsanlæg, som skal holde fjenden på afstand.
Oversat fra de militære udtryk betyder det, at der imellem statens tvangsapparat og arbejderklassen er en række institutioner, der skal overbevise arbejderklassen ideologisk om, at det bestående samfund er det bedst mulige.
Disse institutioner bestod på Gramscis tid i høj grad af kirken og de intellektuelle. I dag har medierne og uddannelsessystemet overtaget mange af de ideologiske funktioner.
Der er nogle vigtige pointer i denne måde at beskrive den ideologiske kontrol på.
Først og fremmest kan den herskende klasse ikke bruge medier og uddannelsesvæsen til blot og bar propaganda for borgerlige ideer. Størrelsen af arbejderklassen, dens organiseringsgrad og de daglige erfaringer med at stå i et modsætningsforhold til arbejdsgiverne – disse ting er så gennemtrængende, at den ideologiske kontrol ikke alene kan opretholdes af propaganda.
Det betyder, at institutioner som medier, det politiske system, skoler og offentlig service i øvrigt i et vist omfang må beskæftige sig med de spørgsmål, som optager arbejderklassen. Og i et vist omfang give nogle svar, som de fleste lønarbejdere er enige i.
Men det betyder også, at de institutioner, som organiserer arbejderklassen – først og fremmest fagbevægelsen – spiller en helt central rolle. Selv om kun et lille mindretal har et aktivt forhold til fagforeningerne, så bliver de alligevel af flertallet anset for at være det vigtigste talerør og en beskytter over for arbejdsgiverne, når det kommer til konfliktsituationer.
Afhængig
Den herskende klasses afhængighed af fagbevægelsen viser sig især i forhandlinger om overenskomster og bekæmpelse af strejker – her er det fagbevægelsens styrke, at den har repræsentanter på alle arbejdspladser til at overbevise arbejderklassen.
Endelig betyder dette, at der ikke er noget automatisk forhold mellem økonomien, niveauet i klassekampen og arbejderklassens bevidsthed. Det er et forhold, som hele tiden ændrer sig – og det betyder, at magthaverne aldrig har fuld kontrol over arbejderklassens ideer.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed