Socialistisk Arbejderavis
Nr. 148 – 5. december 1996 – side 5
Marxisme i hverdagen
Er marxisme en religion?
Martin B. Johansen
En almindelig indvending mod marxismen er, at folk siger, at de hellere selv vil tage stilling til tingene end rette sig efter gamle skrifter – at marxister blindt følger nogle doktriner, som Karl Marx udtænkte for 150 år siden.
Det pudsige er, at Karl Marx selv delte den indvending. Han sagde på et tidspunkt, at “jeg er ikke marxist”.
Det skyldtes ikke, at Marx ændrede opfattelse, men at han tog afstand fra folk, som ville gøre marxismen til en ideologi, som på linje med religioner kunne erstatte selvstændig tænkning.
Fremstillingen af marxismen som et sæt af ufejlbarlige dogmer skyldes ikke Marx, men Stalin. For Stalins kontrarevolution i Rusland krævede, at selvstændig tænkning og aktivitet i arbejderklassen blev skiftet ud med passiv underkastelse.
Derfor var Stalins udgave af marxismen en perverteret version, der har mere til fælles med religiøs dogmatisme end med kritisk tænkning.
Videnskab
Marx opfattede slet og ret sit arbejde som videnskab. Han mente selv, at han byggede videre på sin tids bedste videnskabelige resultater inden for filosofi og økonomi og ønskede at dedikere sit hovedværk “Kapitalen” til Charles Darwin.
Han skrev, at Darwin havde gjort for naturvidenskaben, hvad han selv havde gjort for samfundsvidenskaberne, nemlig at afdække de grundlæggende mekanismer i udviklingen.
Det videnskabelige udgangspunkt gør, at der er to store forskelle på marxisme og religion. For det første bygger marxisme på facts og erfaring, ikke på tro. For det andet er det marxismens mål at ændre verden og må derfor underkaste alle sine ideer til at blive testet i den virkelige verden.
Derfor er det fjernt fra marxismen at fremstille tænkere som Marx, Engels, Lenin eller Trotskij som ufejlbarlige. Tværtimod tog de alle fejl i en række spørgsmål.
For eksempel er det opfattelsen i “Det kommunistiske manifest”, at organisering i fagforeninger automatisk ville føre arbejderklassen i revolutionær retning. Men den faktiske udvikling med fremkomsten af reformistiske partier og et bureaukratisk lag i fagbevægelsen viste noget andet.
Alle de store marxisters værker må naturligvis underkastes kritiske overvejelser for at afgøre, om de kan bruges på nutidens verden.
Hvis kapitalismen havde været i stand til at udrydde fattigdom, fremmedgørelse, økonomiske kriser og klasseforskelle, så ville marxismen naturligvis trænge til omfattende revision.
Men Marx’ analyse af kapitalismen har vist sig at være mere korrekt end forskellige borgerlige økonomers teorier. De borgerlige økonomer har forsøgt at fremstille kapitalismen som grundlæggende rationel og krisefri, mens Marx pegede på, at den kapitalistiske økonomi på grund af sin natur igen og igen ville blive kastet ud i alvorlige kriser.
Desuden har marxismen vist sig at være den bedste guide i arbejderklassens kamp for frigørelse.
Der har været mange alternativer – liberalisme, anarkisme, reformisme – men ingen af disse strømninger har kunnet tilbyde radikale samfundsforandringer.
Det bedste bevis for marxismens styrke som guide til revolutionær praksis er, at det var marxistiske ideer – ikke reformistiske eller anarkistiske, som var afgørende i den eneste vellykkede socialistiske revolution, nemlig den russiske i 1917.
At den russiske revolution siden led nederlag, skyldes ikke en brist i marxismen, men understreger tværtimod, at den afgørende test af ideerne sker i praksis.
Lenin og Trotskij, 1917-revolutionens ledere, pegede selv på, at den russiske arbejderklasse nok var i stand til at erobre magten, men ikke at fastholde den uden tilsvarende revolutioner i de industrielle centre i Vesteuropa.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed