Socialistisk Arbejderavis
Nr. 149 – 19. december 1996 – side 3
Oppositionen i Serbien
Vælger diplomati frem for arbejderkamp
De nationalistiske oppositionsledere har intet alternativ at tilbyde de mange tusinder, der demonstrerer mod præsidenten.
Krisen i Serbien har nået nye højder efter de sidste tre ugers daglige massedemonstrationer og stigende indblanding fra fremmede magter.
Præsident Slobodan Milosevics beslutning om at annullere oppositionens valgsejr i flere hovedbyer, heriblandt Beograd, har fremprovokeret de største protester mod hans regering, siden han kom til magten i 1987.
Der har været demonstrationer i gaderne i 20 byer med op til 200.000 demonstranter i hovedstaden Beograd.
Men oppositionens ledere har ikke formået at samle om arbejderklassens krav om reel fagforeningsfrihed, forbedring af levestandarten og stop for arbejdspladnedlæggelser.
Støtte fra USA
I stedet har de indsnævret kravene til mediefrihed og oppositionens ret til at tage magten, som vælgerne ønskede det. Dette har skaffet oppositionen støtte fra USA’s regering, der har forsinket genoprettelsen af normale diplomatiske forbindelser til Milosevic.
Den britiske ambassadør i Beograd, der først prøvede at sammenflikke en aftale mellem regeringen og oppositionen, er også blevet mere kritisk overfor Milosevic.
Men det, at der fokuseres mere på diplomater end på arbejderklassen, betyder, at protesterne ikke er så magtfulde, som de kunne være, og at det er mindre sandsynligt, at de bringer virkelige forandringer.
Oppositionen ledes af serbiske nationalister, og de holder tømmerne stramt. De kritiserer Milosevic for ikke at have vundet krigen i eks-Jugoslavien, i stedet for at kritisere ham for at oppiske etniske spændinger. De støtter også Dayton-aftalen, der fastholder etniske skel.
De vil have Milosevic ud, men de ser helst, at bevægelsen stort set kun består af studenter og folk fra middelklassen. De går ikke ud og argumenterer for strejker.
Alligevel er Milosevic så skræmt, at han ikke vil gentage sin taktik fra 1991 med at hente tilhængere fra flere andre byer og lade dem angribe de regeringsfjendtlige demonstrationer.
Forsigtighed
Oppositionslederne er også forsigtige med systematisk at opmuntre arbejderne til aktivitet, fordi de heller ikke har noget svar på fattigdommen og fortvivlelsen i Serbien.
De ved også, at vestlige regeringer vil blive skræmt fra vid og sans af en bevægelse, der bygger på ægte arbejderaktivitet. De serbiske arbejdere lider stadig voldsomt efter krigen. Omkring halvdelen af arbejdsstyrken er uden arbejde.
I denne uge indkaldte nogle fagforeninger til strejke, og rejste andre og bedre krav end dem, den nationalistiske opposition har stillet.
For nyligt har strejker blandt taxi- og buschauffører i Serbien ført til indrømmelser. Der er brug for mere aktivitet blandt arbejderne nu.
Ikke socialisme
Milosevic bliver betragtet som venstrefløjspolitiker i medierne, men hans regime har ikke givet noget til de serbiske arbejdere og har intet med socialisme at gøre.
De vestlige magter var glade for at samarbejde med og understøtte Milosevic sidste år, da han var nyttig for deres manøvrer i Bosnien.
Billedtekst:
De daglige massedemonstrationer i Beograd fortsætter. Hvis oppositionen turde bruge arbejdeerklassens styrke, ville bevægelsen have større gennemslagskraft.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed