Socialistisk Arbejderavis
Nr. 149 – 19. december 1996 – side 5
Marxisme i hverdagen
Marxisme og individualisme
Martin B. Johansen
Det er almindeligt at sætte lighedstegn mellem individualisme og borgerlige ideer og mellem kollektivisme og socialistiske ideer.
Det er sandt, at arbejderklassens kollektive kampe og organisering altid har spillet en afgørende rolle i socialismens historie.
Uden kollektivisme ville det være umuligt for arbejderklassen og andre undertrykte at kæmpe effektivt imod den kapitalistiske stat og dens politi og militær.
Men socialismen har også altid lagt vægt på individuelle præstationer. Ikke blot fra store kendte personligheder som Marx og Lenin, men også fra de mange ukendte, som gennem tiden er stået frem som organisatorer og agitatorer i arbejderklassen.
Når socialismen har lagt vægt på kollektiviteten, har det altid været som et middel til at opnå forbedringer, ikke som et mål i sig selv.
Ensformighed
Derimod har kapitalismen altid fremmet ensformigheden. For flertallet af mennesker er livet under kapitalismen ikke præget af frihed til at udvikle og udtrykke sig individuelt, men af en meget stor grad af ensretning og tilpasning.
Det er kapitalismen, der har stået for masseproduktion, samlebåndsarbejde og boligblokke. Den samme ensformighed findes i kultur og sport. Kapitalismen har skabt tilskuere – hvor flertallet af befolkningen er reduceret til at spille en rolle som tilskuere til de fås præstationer.
Kapitalismens ensretning skyldes to grundlæggende forhold: At samfundet bygger på klassedeling, og at produktionen sker for at skabe profit for kapitalistklassen.
Kravet om profit giver meget lidt spillerum for den enkelte arbejders kreativitet og individualisme. Konkurrencen betyder, at arbejderne behandles som omkostninger og vedhæng til maskinerne, ikke som selvstændige individer.
De borgerliges mirakelkur, det frie marked, fremmer ensformigheden snarere end at udvikle forskellighed. Coca-Cola og McDonald’s, MD Foods og Carlsberg – alle er med til at gøre produkterne mere og mere ens og har gjort, at udbuddet af varer er ens, uanset hvor man befinder sig.
Kapitalismens individualisme har altid været begrænset til den herskende klasses individualisme – dvs. deres frihed til at udbytte og samle rigdomme uden at tage hensyn til sociale forhold.
Som “bevis” for, at socialisme begrænser individuel frihed, bliver der tit peget på de tidligere regimer i Østeuropa og på vores egne socialdemokratiske regeringer. Men ingen af disse har repræsenteret socialismen i andet end ord. I praksis har de stået for forskellige udgaver af centraliseret og statskontrolleret kapitalisme.
Socialisme står ikke i modsætning til individualisme som sådan – kun til borgerlig individualisme, der fremmer grådighed på andres bekostning. Individualisme, som bidrager til samfundet og gør det mere varieret og humant, er et vigtigt element i socialismen.
Udgangspunktet for socialisme er arbejdernes kollektive kamp. Men den kollektive kamp er samtidig udtryk for større individualisme fra hver enkelt arbejders side. Det er gennem den kollektive kamp, at man som enkeltperson holder op med at være tilskuer og et hjul i kapitalismens maskineri og i stedet bliver et aktivt individ.
Når arbejderklassens kamp bliver til en socialistisk revolution, vil den individuelle frihed blive udvidet til det store flertal. En ægte socialisme vil have som sit mål, at virksomheder og samfundet bliver styret nedefra. Og det vil være et mål at udrydde fattigdom og andre lignende sociale forhold, således at den enkeltes liv ikke bliver styret af økonomiske begrænsninger, men af et egentligt frit valg.
Det er derfor, at Det Kommunistiske Manifest beskriver socialismen som “en sammenslutning, hvor hver enkelts fri udvikling er betingelsen for alles fri udvikling”.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed