Socialistisk Arbejderavis
Nr. 149 – 19. december 1996 – side 7
København
Hospitalsstrejke
Personalet på Sct. Elisabeth og Sundby hospitaler på Amager har strejket to gange inden for den seneste måned mod konsekvenserne af de to hospitalers sammenlægning til ét hospital – Amager Hospital.
Ved sammenlægningen 1. april 1997 bliver organkirurgisk afdeling nedlagt. Det betyder, at al personale tilknyttet den afdeling flyttes til andre sygehuse i København.
Personalet kræver nu en tilbageløbsgaranti, som kan sikre, at eventuelle ledige stillinger på det nye Amager Hospital bliver tilbudt de forflyttede hospitalsarbejdere.
Det vil hospialsledelsen i Hovedstadens Sygehusfællesskab ikke garantere. Tillidsrepræsentant for sygeplejerskerne Gitte Stilling siger til Socialistisk Arbejderavis, at der ingen garanti er for, at man kan føre sin optjente anciennitet med over på Amager Hospital.
Ikke varslet
“I øvrigt er forflytningerne slet ikke varslet endnu,” siger Gitte Stilling. Nogle af dem, der bliver berørt, har seks måneders varselsret. De har nu valget mellem at acceptere flytningen med for kort varsel eller at lade sig fyre,” siger Gitte Stilling.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe