Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 15 – December 1985 – side 1

Grønt lys for rødt kabinet

Er det alternativet til Schlüter?

Kommunalvalget betød ikke blot et ryk fremad for SF, men det gav arbejderpartierne omkring 51% af stemmerne. Er Gert og Anker alternativet til Schlüter? Det spørgsmål er mere aktuelt end nogensinde.

Socialdemokratiet har givet grønt lys til samarbejde ude i kommunerne. Mange har et fornyet håb om, at SF kan sikre, at et kommende regeringsflertal ikke bliver en gentagelse af tidligere socialdemokratiske mindretalsregeringer.

Betyder det, at alle de aktive, der vil se en ende på Schlüters 2% ramme, skal vente endnu 2 år, inden noget kan ske? Problemet er, at mange fagligt aktive i dag står i en krise.

Det er svært at opbygge en kamp, og sejrene er få. Det er fristende at tro, at en ny regering og en mere radikal lovgivning kan skabe bedre betingelser i fremtiden.

Ingen illusioner om arbejderflertal

Men det, at vi socialister og fagligt aktive stærkt ønsker Schlüter smidt på gaden, må ikke opbygge illusioner om, at S-SF kan løse kapitalismens elendighed.

Der er hobetal af erfaringer for, hvordan tidligere arbejderflertal har angrebet arbejderne. I Frankrig, Spanien, Australien, New Zealand, Sverige og Grækenland er der i dag regeringer, der kalder sig socialistiske. De har været ansvarlige for en hård krisepolitik og har knust forhåbningerne for de arbejdere, der stemte på dem.

Schlüter har problemer i dag. Danske varer kan ikke sælges i udlandet, problemerne med betalingsbalancen stiger, fordi lønningerne stadigvæk stiger for meget, og forbruget er for højt.

Disse forsøg forhindres, fordi andre regeringer prøver at skære ned på lønninger og forbruget for at forsøge at løse deres økonomiske problemer.

Derfor vil enhver regering herhjemme, der forsøger at være ansvarlig, som Gert Petersen lover at være, ende med de samme problemer som Schlüter.

Vi vil af med Schlüter, jo før jo bedre. Vi er trætte af al snak om, at det er blevet nemmere at være dansker.

For aktiespekulanter, børshandlere, storkapital og embedsmænd er det utvivlsomt sandt. For arbejderne, bistandsklienter, unge og ældre har prisen for at understøtte de rige været høj.

Men kapitalismen fjernes ikke ved et kryds for et arbejderflertal. Et kommende arbejderflertal vil også føre en benhård indkomst- og nedskæringspolitik.

Det afgørende er, at styrken og selvtilliden genopbygges på arbejdspladserne, og at der rejses en aktiv kamp uanset regeringens farve.

Billedtekst:
Gert og Anker vil være tvunget til at føre nedskæringspolitik.

Flere artikler fra nr. 15

Flere numre fra 1985

Siden er vist 1696 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside