Socialistisk Arbejderavis
Nr. 15 – December 1985 – side 2
Sydafrika – boykot uden bid
Pia Larsen
Næppe havde LO proklameret tre måneders boykot mod sydafrikanske varer, før Dansk Arbejdsgiverforening truede med, at det ville koste et par tusinde danske arbejdspladser.
Superfoss’ direktør, Jørgen Trygved gik først i felten. 2-300 medarbejdere i Fredericia ville blive fyret, hvis ikke virksomheden fik lov til at importere råstoffer fra apartheidlandet.
Medarbejderne kom dog hurtigt ud med en anden forklaring. Superfoss havde haft masser af tid til at oplagre råstoffer, og virksomheden ville nu udnytte boykotten til allerede planlagte fyringer.
Det er al ære værd, at dansk fagbevægelse etablerer boykot af handel med et af verdens mest undertrykkende racistiske styrer. Men ord og solidaritetserklæringer må nødvendigvis følges op af handling.
Indbygget svaghed
I øjeblikket hersker der stor forvirring om boykottens længde. Foreløbig løber den til 1. februar næste år. Det er i sig selv en svaghed, for så kan danske virksomheder jo bare vente med at afgive deres ordrer et par måneder.
Boykotten burde have kørt, indtil den sorte arbejderklasse havde væltet det hvide styre i Sydafrika.
LOs hensigt er åbenbart heller ikke en effektiv boykot. Selv om de nu er blevet presset til en form for handling, så følges den ikke op i form af støtte til medlemmerne. Når tillidsfolk ringer ind til LOs hovedkvarter for at få tilsagn om støtte til eventuelle strejker, så får de et nølende svar.
For det er nemlig ikke meningen, at solidariteten skal føre til konfrontationer med danske arbejdsgivere.
Det er også derfor, LO har gjort boykotten så tidsbegrænset – så behøver den nemlig ikke at føre til arbejdskampe. Meget typisk har det jydsk-fynske elsamarbejde ELSAM ikke forsøgt at få sine store kulskibe losset. De kan bare ligge for anker på vandet og vente til 1. februar, hvor havnearbejderne så kan tømme skibene.
Samtidig kører så sagen i arbejdsretten, hvor DA forsøger at få erkendt boykotten ulovlig. Og hvis den kendes ulovlig, er der næppe tvivl om, at bureaukraterne i LO vil afblæse boykotten.
Kampen starter derhjemme
Arbejdspladserne må selv opbygge styrken til at støtte oprøret i Sydafrika og samtidig kæmpe mod danske arbejdsgivere.
Kampen på Superfoss handler ikke bare om samhandel med Sydafrika. Den handler også om kampen mod fyringer og kampen for en ordentlig løn.
– Jørgen Trygveds tal på to-tre hundrede fyringer er helt hen i vejret. Det drejer sig højst om 25 mand, der er direkte impliceret i produktionen med sydafrikansk fosfat. Men lageret er stort nok til 31. januar, siger Per Lindstrøm, tillidsmand på Superfoss.
Fyringstrusler
Per Lindstrøm siger, at det har været meget svært at opbygge en solidaritet på Superfoss, fordi folk føler fyringstruslen hængende over hovedet.
– Desværre er arbejderne nok glade for, at boykotten slutter 1. februar. Vi har i klubbestyrelsen længe forsøgt at få Superfoss’ ledelse til at standse handlen med Sydafrika, og vi har anvist alternative muligheder. Samtidig har vi lavet en oplysningskampagne for at fortælle folk om tilstandene i Sydafrika. Men det er svært at opbygge en slagkraftig solidaritet – det er jo i forvejen svært nok at få folk til at rejse en lønkamp, siger Per Lindstrøm.
– Men måske er der en mulighed for at kombinere diskussionerne om Sydafrika med en senere kamp for arbejdspladser her i Fredericia. For Superfoss har planer om at flytte en del af produktionen til USA på grund af de lempeligere miljøkrav. Og den kamp er vi allerede nu i gang med at forberede, slutter Per Lindstrøm.
For få aktiviteter
På mange andre virksomheder ser det ikke meget bedre ud. På Århus Oliefabrik, der er kendt for at være meget involveret i Sydafrika, har diskussionen ikke været oppe. De 550 arbejdere på fabrikken var i forlængelse af påskestrejkerne ude i flere ugers lønkamp. Kampen blev tabt, og siden har arbejderne ikke haft tilstrækkelig styrke til at sætte virksomheden stolen for døren.
Men tilbage står også, at LO ikke har brugt sit enorme apparat til at få sat gang i diskussioner og aktiviteter. De socialdemokratiske bureaukrater har hellere villet bruge millionerne og kræfterne på valg- og oplysningskampagner til fordel for socialdemokraternes parlamentariske taburetter.
Billedtekst:
Photoshaw Camay, generalsekretær i det sorte fagforbund CUSA, opfordrede LO til at stramme Sydafrika-boykot, da han besøgte Danmark fornylig.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed