Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 151 – 30. januar 1997 – side 2

Kommentar

Imperialisme og løgn følges ad

Charlie Lywood

Der er en rød tråd, som går igen i de borgerlige og socialdemokratiske forsvar for løgnene om atomvåben på Grønland og i danske farvande.

De løj, fordi de tog “hensyn til befolkningen”, ellers ville USA ikke forsvare Danmark mod Sovjet. NATOs atomafskrækkelse gjorde, at der blev fred i verden frem til Sovjets kollaps fra 1989. Men nu er verden en anden, siger de. Nu lyver de ikke mere.

Men disse påstande er løgn fra ende til anden.

Den kolde krigs tid har ikke været hverken fredelig eller farefri. Der har været masser af krige lige fra Koreakrigen over Vietnamkrigen til krigen i Afghanistan, som har kostet hundredtusinder menneskers liv.

Faren for at få en atombombe i hovedet har ligget som en konstant og konkret angst for millioner af civile i 35 år. Tidligere præsident i USA Jimmy Carter har afsløret, at USA har været tæt på at bruge atomvåbnet 7 gange siden anden verdenskrig.

Men den vigtigste grund til, at det ikke gik galt, var, at ingen af parterne fik en afgørende “first strike” kapacitet. Dvs. var istand til at udslette den anden ved at lave et overraskelsesangreb. Grønland var vigtig for USA i denne sammenhæng på grund af dets geografiske placering i forhold til Sovjet. Uanset Danmarks medlemskab af NATO ville USA alligevel have brugt Grønland. Det gjorde de under anden verdenskrig, selv om Danmark officielt var i “samarbejde” med Nazi-Tyskland.

Støtter de stærkeste

Efter anden verdenskrig så Danmarks herskende klasse det amerikansk-engelske samarbejde som det stærkeste, og kastede deres lod der. Derfor blev Danmark medlem af NATO. Af samme årsag som de havde allieret sig med Nazi-Tyskland under anden verdenskrig: for at holde med den, der så stærkest ud.

Opdelingen af verden i zoner blev aftalt i 1945 på Jaltakonferencen før slutningen af anden verdenskrig. Churchill, Stalin og Roosevelt besluttede at beskytte deres krigsbytter ved at dele verden mellem sig. Og denne “handel” virkede.

Stalin kiggede på, mens de græske kommunister og frihedskæmpere blev udslettet af britiske tropper, da de var ved at vinde borgerkrigen i 1947. Til gengæld afholdt USA og NATO-landene sig fra at blande sig, mens Stalins tanks majede de ungarske oprørere ned i 1956. Det gentog sig i 1968 i Tjekkoslovakiet.

Den imperialistiske opdeling handlede også om at bevare kontrol over egen befolkning. Både USA og Sovjet havde brug for fjendebilledet. McCarthy æraen i USA var en frygtelig tid for alle, som ønskede samfundsforandring eller blot var lidt kritisk overfor regeringen. Sovjet kaldte alle som gjorde oprør “CIA-agenter” og undertrykte dem brutalt.

I Danmark fungerede det lige sådan. Fagligt aktive var i stor udstrækning i 50’erne medlemmer af Danmarks Kommunistiske Parti. De blev tit fyret og blacklistet. Den kolde krig var således først og fremmest en krig, som den herskende klasse havde overfor sine egne befolkninger. Under dække af national sikkerhed.

Den grønlandske befolkning måtte betale for, for at det danske borgerskab kunne stå sig godt med den amerikanske supermagt. Denne politik viser, at danske politikere kynisk betragtede Grønland som en brik, man bare kunne flytte med efter forgodtbefindende – og befolkningen var jo “bare” grønlændere.

De danske politikere, der forsvarer den danske accept af amerikanske atomvåben på Grønland, udviser en utrolig kynisme og foragt for det grønlandske folk.

Flere artikler fra nr. 151

Flere numre fra 1997

Se flere artikler om emnet:
Grønland

Se flere artikler af forfatter:
Charlie Lywood

Siden er vist 1922 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside