Socialistisk Arbejderavis
Nr. 152 – 13. februar 1997 – side 3
Bulgarien
Folk må stadig sulte
Arbejderne i Bulgarien vandt en stor sejr, da de gennemtvang et nyvalg til parlamentet i april. Men valget løser ikke arbejdernes problemer.
Strejkerne og demonstrationerne i Bulgarien har foreløbig vundet kravet om nyt parlamentsvalg. Men det vil ikke kunne indfri bevægelsens krav om brød på bordet.
Bulgariens præsident Petar Stojanov er fra Sammenslutningen af Unionen af Demokratiske Kræfter, som står til at vinde parlamentsvalget i april. Han sagde til demonstranterne: “Jeg kan ikke love, at I vil blive rigere og leve bedre.”
14 kr. om måneden
I øjeblikket er en månedlig pension fra staten kun cirka 14 kroner værd på grund af inflationen. Landets egen kornproduktion er for lille til at garantere bagerierne mel meget længere, og Bulgariens raffinaderier kan ikke betale for importeret råolie.
Den nye regering vil ikke imødekomme folks krav, som de har fremsat i demonstrationerne og i strejkerne om at kunne opretholde livet. Den har i stedet annonceret, at den vil genskabe troen på landets valuta og forsøge at komme i betragtning til medlemsskab af EU.
For at kunne det, må regeringen lukke masser af statsejede virksomheder og sende flere i arbejdsløshed. Stillet overfor en bevægelse af arbejdere i Bulgarien, som lige har lært hvad selvstændig aktivitet kan føre til, får den nye regering det svært.
Billedtekst:
Bulgariens nye præsident Stojanov håber på hjælp fra oven. For der skal mindst et mirakel til for at redde landets økonomi.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe