Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 152 – 13. februar 1997 – side 6

Danmark i 1800-tallet

Da kapitalismen brød igennem

Jakob Nerup

Serien om Bryggeren sætter fokus på en af de mest afgørende epoker i Danmarkshistorien. Men den viser ikke de store klassemodsætninger og sociale brydninger, som perioden var præget af.

Den stort anlagte tv-serie “Bryggeren” foregiver at portrættere kapitalismens økonomiske og politiske gennembrud i Danmark i midten af forrige århundrede. Men det er nutidens kapitalistiske historie, som gerne vil sælge borgerskabet, kongehuset, Danmark og ideen om “verdens fredeligste revolution”. Klassekamp og økonomiske interesser som historiens drivkræfter bliver udeladt i beretningen.

Da det begrænsede demokrati blev indført i Danmark, skyldtes det hverken geniale kapitalister eller fremsynede politikere. Det var et resultat af en økonomisk udvikling og heraf følgende klassemodsætninger.

Denne udvikling prægede hele Europa i midten af forrige århundrede. Overalt måtte kongehusene afgive magt til det nye borgerskab, for at de i fællesskab kunne fortsætte udbytningen og holde masserne fra magten.

Hidtil havde den feudale herskende klasse alene frygtet småbønder og landarbejdere. Med fremvæksten af den kapitalistiske produktionsmåde opstod der ikke bare et borgerskab, som efterstræbte magten, men også en arbejderklasse, som var tusinde gange farligere end andre undertrykte klasser.

Det mærkede den herskende klasse i Frankrig ved februarrevolutionen i 1848, hvor det parisiske proletariat lavede revolution og bortkastede det gamle styre. Det rystede ikke bare magthaverne i Frankrig, men også i det øvrige Europa.

Den parisiske arbejderklasse led et blodigt nederlag efter kort tid, og på deres nederlag rejste det nye borgerskab sin magt.

De gamle feudale herskere i Europa kunne godt se, at en oprørsk arbejderklasse i alliance med et borgerskab, som ville til magten, kunne fratage dem deres privilegier.

Derfor blev de borgerlige revolutioner som oftest meget fredelige. De gamle herskere ville hellere dele magten og rigdommene med det nye borgerskab end afgive det hele til arbejderklassen og masserne på landet.

Også i Danmark spillede magthavernes frygt for at udløse store sociale kræfter i en revolution som i Frankrig en afgørende rolle for, at kongen hurtigt lovede at indføre en grundlov.

De borgerlige revolutioner medførte ikke alene at en ny klasse fik del i magten.

Demokratiet og den økonomiske liberalisering af staten blev nødvendige redskaber for kapitalismens fortsatte udvikling.

Den økonomiske liberalisering af staten handlede om friere markeder, hvor de nye kapitalister frit kunne producere og handle uden statens snærende feudale love og skatter. Hidtil havde kongemagten og godsejerne bygget deres rigdom på afgifter og udbytningen af bønderne. De nye kapitalister brugte den kapitalistiske produktionsmåde med teknologi og effektiv udbytning af arbejdskraften til stadig at skabe mere profit og nye investeringer.

Teknologiske landvindinger som f.eks. dampmaskinen, der kunne drive maskiner, jernbaner og skibe, og samtidig en udvikling af landbrugsproduktionen skabte frem mod midten af 1800-tallet en økonomiske fremgang, som var den feudale produktionsmåde overlegen.

[ Dansk nationalisme 1848 ]

Nationalstaten opstod med kapitalismen. Krigen om Slesvig-Holsten blev brugt til at oppiske nationalistisk hysteri og skabe opbakning bag de nye magthavere.

Kapitalismens dynamik bragte de nye kapitalister i en økonomisk position, hvor de så muligheder for at tjene meget mere, men det gamle system begrænsede dem. Derfor havde de brug for politiske forandringer.

Demokratiet, som kun var for det mandlige køn og alene for de, som ejede noget, var nødvendigt for at sprænge den feudale statsmagts træghed og konservatisme overfor udviklingen. Et eksempel herpå er Bryggerens problemer med at få tilladelse af de gamle myndigheder til at bygge det nye bryggeri “Carlsberg” udenfor Københavns volde. Derfor satser Bryggeren på at bruge sin indflydelse gennem Københavns Borgerrepræsentation, hvortil han selv var valgt.

Når “Bryggeren” fortæller om enevældens fald, handler det om lærde mænd og nye kapitalister, der holder møder og drager i optog til kongen. Serien tegner kun en meget lille del af Danmark i 1840’erne.

Det borgerskab, som kom til magten sammen med godsejerne, var ikke industrikapitalister som Bryggeren. Langt de fleste var store købmænd og finanskapitalister støttet af intellektuelle og håndværksmestre. Den egentlige magt, som denne gruppe havde, var kontrol med kapital og alliance med bønderne.

Kontrollen med kapital skyldtes, at finanskapitalisterne og grossisterne tjente stort på, at den danske landbrugsproduktion især af korn var steget voldsomt i 1840’erne og omkring en tredjedel gik til eksport. Samtidig kom en stor del af kornet fra godsernes marker, hvilket naturligvis gav godsejerne deres andel af den nye rigdom.

Alliancen med bønderne var den afgørende forudsætning for, at de nye kapitalister turde udfordre feudalmagten fysisk. De danske bønder var langsomt blevet en politisk kraft, fordi deres økonomiske position voksede efter stavnsbåndets ophævelse i 1788. Frem mod enevældens fald blev de danske bønder selvejere. I 1835 var en tredjedel gårdmænd med jord og landarbejdere, halvdelen husmænd og resten fæstere.

“Konge! vil du undgaae Folkets Fortvivlelse og Raserie, da sørg for Beskieftigelse for Folket, og Næringsgrenenes Oplivelse,

– Sørg for National Welfærd og Welstand, ligesom du sørger for Soldater,

– Naar den Næringsdrivende Classe – Handel – Skibsfart og Industrie – gaar til Grunde! gaar Du bag efter!!!

Hør Folkets Røst, førend det er for sildig!

Wiid Konge! at du er for Folket!!! og Folket ikke for dig.”

Plakattekst fra 1838

Specielt gårdmændene skummede fløden, fordi de gennem bedre redskaber og andelsbevægelsen blev økonomisk uafhængige af godsejerne. Deres stigende krav om indflydelse blev ikke indfriet med de rådgivende og politisk censurerede stænderforsamlinger, som kongen lod danne i 1831. Men de blev et politisk afsæt for gårdmændenes krav om skolegang, værnepligt, selveje og afskaffelse af skatter.

Sidenhen blev også en bedring af husmændenes forhold til et politisk krav, som gav bondebevægelsen en farlig social dimension. Kongen ønskede ikke at imødekomme kravene og forbød i 1845 bønderne at samles og agitere. Det medførte kun flere protester, som enkelte steder fik udtryk i nægtelse af hoveri (gratis tvangsarbejde for godsejerne) og demonstrationer mod godsejerne.

En forløsning af de fattige husmænds og landarbejderes vrede og sociale kraft ville være katastrofal. Derfor trak kongen forbudet tilbage i 1846, og det udnyttede borgerskabet prompte til en alliance med bønderne. Herefter var det et spørgsmål om tid for enevældens eksistens.

Når det lykkedes borgerskabet at få bønderne til at støtte sig, skyldtes det to forhold. Dels er bondestandens primære mål at eje og dyrke jord på individuel basis, hvilket i sig selv fostrer småborgerlige og tilbagestående ideer. Dels kunne bønderne ikke følge de revolutionære arbejdere som i Frankrig, fordi den daværende arbejderklasse i Danmark var meget lille.

Med den kapitalistiske produktionsmåde opstod også nationalstaten. Tidligere havde det daglige liv den lokale herregård og landsby som centrum, og den centraliserede statsmagt blev af flertallet af befolkningen kun opfattet som en skatteopkræver.

Men som samfundet ændrede sig, havde det nye borgerskab brug for mobilitet i befolkningen og en sammensmeltning af de små adskilte lokalsamfund til et stort hjemmemarked for handel og produktion.

Samtidig havde kapitalisterne brug for en stat, der kunne beskytte deres interesser i den internationale konkurrence og kamp om markeder.

Nationalismen skulle bruges til at skaffe opbakning i befolkningen til opgøret med den gamle elite og skabe en illusion om, at borgerskab og underklasse var “i samme båd”.

Så sent som i 1814 talte 40 pct. af befolkningen ikke dansk, men nu blev borgerskabet bannerfører for “danskheden”.

Det nationale hysteri omkring Sønderjylland blev opfundet i 1840’erne. Trods nederlag og kun 2000 døde har krigen om Slesvig-Holsten stadig en stor plads i den nationale propaganda.

Flere artikler fra nr. 152

Flere numre fra 1997

Se flere artikler om emnet:
Borgerl. rev.: Danmark

Se flere artikler af forfatter:
Jakob Nerup

Siden er vist 2701 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside