Socialistisk Arbejderavis
Nr. 152 – 13. februar 1997 – side 8
TeleDanmark/Danske Bank
Kun kamp stopper massefyringerne
Tom Christiansen
Den seneste tids massefyringer bliver mødt med stor vrede og modstand. Men hvis fyringerne skal stoppes, må strejker og aktioner blive til mere end én-dags-manifestationer.
I Den Danske Bank strejkede 1000 ansatte i 50 filialer d. 5. februar. Det er arbejdere, som ikke er vant til at strejke. Stefan Jørgensen fra bestyrelsen i Den Danske Banks personalekreds siger til Socialistisk Arbejderavis:
“Der er helt sikkert tale om et holdningsskift blandt vores medlemmer. Det var utænkeligt for blot få år siden, at bankfolk skulle strejke.”
“Det hænger efter min mening sammen med, at ledelsen opfører sig, som den gør. Nu gør de det samme, som ledelsen af B&W kunne finde på. Når virksomhedsledelser af den art opererede, som de gjorde, var det nødvendigt for arbejderne at tage deres forholdsregler.”
Strejkevåbenet er ikke på vej ud, som arbejdsmarkedsforskere og politikere påstår. Tværtimod breder det sig til nye lag i arbejderklassen. Og det er kommet for at blive.
“Jeg tror, at denne nye handlemåde kun er starten,” siger Stefan Jørgensen.
Tele Danmark
Også i Tele Danmark blev meddelelsen om 2.500 fyresedler mødt med strejker og demonstrationer.
Men det lykkedes de ansattes fagforbund, Telekommunikationsforbundet, at afblæse strejken. “Forbundet har stillet et ultimatum og krævet forhandling om fratrædelsesgodtgørelser, efteruddannelse, og at man bruger Tele Danmarks egne folk, når de 500 stillinger skal besættes,” siger Lotte Mühlendorf, ansat i Tele Danmark.
“Det, som vores forbund nu gør, er en grotesk defensiv strategi. Men på den anden side, er der ikke nok kampgejst til at kunne køre en hårdere linie,” fortsætter hun.
En del af årsagen til den manglende kampgejst er, at forbundet har opgivet at få fyringerne trukket tilbage.
Accepterer
De har accepteret, at arbejderne skal betale for den herskende klasses krav om tilpasning til det internationale marked.
Forbundet har derfor valgt at sige, at kampen handler om, hvordan fyringerne skal foregå.
Men fyringerne er ikke uundgåelige. Tele Danmarks markedsandel på 80-85 pct. vil være næsten uantastelig i de nærmeste 10 år. Så nedskæringerne handler alene om at skaffe aktionærerne et endnu større overskud.
Når ledelsen overhovedet tør komme med meddelelsen om fyringer, og når aktierne stiger, så hænger det alene sammen med, at ledelsen og aktiemarkedet ikke regner med at støde på den store modstand.
Havde man på aktiemarkedet regnet med massive strejker mod fyringerne, ville ledelsens meddelelse have fået aktierne til at styrtdykke.
Regering
Regeringen vil ikke stoppe fyringerne. Jytte Hildens begrundelse var, at man ikke skulle blande sig i markedet. Men regeringen er med sin aktiemajoritet på 51 pct. i Tele Danmark direkte involveret i fyringerne.
Hvis ikke ledelsens fyringsplaner bliver forhindret, kommer flere fyringsrunder. Selv ofringen af 2500 telearbejdere vil ikke slukke aktionærernes umættelige tørst efter mere profit.
Lyver om fyringer
Ledelsen i Tele Danmark har begrundet nogle af fyringerne med, at ingen var interesseret i efteruddannelse. Lotte Mühlendorf, som arbejder i Tele Danmark, svarer:
“Det er en decideret løgnehistorie. De sendte 2000 breve ud til folk under hovedkontoret og sagde, at de sandsynligvis ville blive overflødige. Derfor ville de tilbyde dem kurser og omskoling til andre job. Men der var kun 400 andre job.”
“Problemet er, at folk ikke kan undværes til kurser. Der er simpelthen ikke folk nok til at klare arbejdet, hvis nogen er væk. Derfor er det ekstremt frustrerende, at de påstår, at vi ikke vil uddanne os.”
Billedtekst:
Flere strejker og aktioner er nødvendige, hvis Tele Danmarks arbejdere skal stoppe massefyringerne.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed