Socialistisk Arbejderavis
Nr. 152 – 13. februar 1997 – side 8
Ny overenskomst for offentligt ansatte
Lønaftale skræddersyet til splittelse
Charlie Lywood
Trods protester fra lærere, pædagoger og andre offentligt ansatte har toppen i fagforbundene accepteret en arbejdsgivervenlig lønaftale, som er skræddersyet til at undergrave solidariteten.
Stik imod medlemmernes ønsker har de offentligt ansattes forhandlingsorganisation, KTO, accepteret statens og kommunernes krav om individuelle lønsystemer.
Ved at kræve den nuværende “lokalløn”, som kun udgør 0,8 pct. af den samlede løn, afskaffet, har medlemmerne i flere forbund ellers markeret, at de ikke ønsker en udvidelse af de usolidariske lønsystemer.
De nuværende lønsystemer indenfor det offentlige har længe været en torn i øjet på de markedsorienterede offentlige arbejdsgivere. De kan ikke lide de solidariske principper, der ligger i, at folk får samme løn for samme arbejde, bortset fra anciennitetsforhøjelse hvert andet år og en minimal forskel på landsdelene (de såkaldte stedtillæg).
Forskellen mellem laveste og højeste trin er sjældent mere end 1.500 kr. pr. måned. Det giver sammenhold på arbejdspladserne og en grund til at stå sammen, når overenskomstforhandlingerne går i gang. Generelle lønforhøjelser har altid stået højt på de offentligt ansattes krav til overenskomsterne.
Af den grund har Mogens Lykketoft og Kommunernes Landsforening krævet nye, usolidariske løsninger. Og forbundsledelserne har givet dem, hvad de ønskede.
Individuel
Den ny aftale indebærer en voldsom forøgelse af individuel løn. Aftalen om nye lønformer afskaffer anciennitetsprincippet og erstatter det med kvalifikationsløn, funktionsløn og resultatløn. Arbejdsgivere ønsker, at op mod 30 pct. af lønnen fastsættes ud fra disse tre principper.
Ældre medarbejdere, som ikke kan følge med i ræset, vil bliver skubbet lønmæssigt til side, når anciennitetslønnen bortfalder. Ufaglærte vil falde bagud i løn, fordi en større del af lønnen fastsættes ud fra uddannelsesmæssige kvalifikationer.
De nye lønsystemer vil også betyde, at den sociale skævdeling mellem rige og fattige kommuner kommer til at afspejle sig i de ansattes løn, fordi rige kommuner vil have bedre råd til at præmiere folk.
Kvinder kommer til at tabe på den ny lønaftale. Allerede i dag får mænd næsten dobbelt så meget i tillæg ud over grundlønnen, og det er med til at sænke kvinders løn i forhold til mænd. Jo større del af lønnen, der udgøres af tillæg, desto tungere vejer den ulighed i den samlede løn.
Splitter
Men værre er det, at arbejdsgiverne får et våben i hånden, som kan splitte enhver arbejdsplads. Resultatløn kan bruges både for enkeltpersoner og grupper. Det aftales lokalt, enten for hele kommunen eller på institutionsplan. Lederne vil opstille mål, som de ansatte skal nå for at få mere i løn.
Resultatet bliver endnu mere stress på de offentlige arbejdspladser, mere sociale udstødning af de mindre hurtige og de socialt og uddannelsesmæssigt under priviligerede samt massiv individuel lønspredning. Solidariteten går fløjten.
De faglige bureaukrater har fået et figenblad, som de kan bruge til at sælge aftalen til de mest skeptiske medlemmer. Det består i, at aftalen kun kan bruges, når et helt forbund vedtager at overgå til de nye lønformer. Men det er intet værd. Det kommer til at gå som med lokallønnen. De, der ikke deltager, falder tilbage i løn. Arbejdsgivere vil selvfølgelig præmiere de forbund, som accepterer usolidariske løsninger.
Stem nej til individuel lønspredning i det offentlige. Udskift forbundstoppene. De har solgt ud.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed