Socialistisk Arbejderavis
Nr. 154 – 13. marts 1997 – side 2
U2: "Pop"
U2: Pop eller politik
Frank Antonsen
Den irske gruppe U2 har sendt et nyt album, “POP”, på gaden.
Gruppen har tidligere skrevet meget klart politiske tekster fx. “Sunday bloody Sunday” om engelske soldaters nedskydning af ubevæbnede folk i Nordirland.
Men de nye sange blandt andet “Discothèque” viser tydeligt, at U2 har ændret stil fra de tidlige guitar-rock numre på “War”, “October” og “The Joshua Tree” fra 80’erne. Det nye album fortsætter, hvor “Zooropa” slap i 93 og er påvirket af den nye Dance og Hip Hop musik.
Spørgsmålet er så, om det politiske budskab er forsvundet undervejs?
Ligesom på forgængeren “Zooropa” er teksterne nu mere ironiske. De handler om fremmedgørelse, om hvordan reklamer og TV gør alting overfladisk.
Den tydeligste tekst er “The playboy mansion”, der netop handler om, hvordan mærkevarer og plastik-kirurgi lover en ny og bedre verden, men en verden hvor almindelige mennesker er lukket ude.
I en verden der kun er til for de unge, rige og smukke, bruger mange unge fra arbejderklassen diskotekerne og pop-musikken som en flugtvej. Det er det, sangene handler om.
“POP” slutter med sangen “wake up dead man”, om hvordan, der må gøres noget så samfundet ændres. Og det er politik og ikke pop.
Billedtekst:
Musik og tekst på “POP” er mere distanceret end U2’s tidligere rå guitarrock og klare politiske budskaber.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed