Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 154 – 13. marts 1997 – side 4

Efter kloningen af Dolly

På vej mod mareridtet?

Kloning af får som Dolly er ikke i sig selv farligt. Men frygten for konsekvenserne er berettiget, da forskningen er underlagt markedsøkonomien.

Det klonede skotske får Dolly har atter sat fokus på etiske normer for genteknologi, og rejst spørgsmålet om forskernes frie forskningsret.

Kloning kan bruges positivt fx til fremstilling af medicin til blødere ud fra klonede fårs mælk. Men meget af debatten har i stedet drejet sig om science fiction-skrækbillederne af en fremtidsverden befolket af kloner, der styres af en lille magtelite.

Der er imidlertid lang vej, før kloning af mennesker vil være muligt. Det er langt fra sikkert, at mennesker kan klones på samme måde som får. Metoden virker i hvert fald ikke på mus.

Men selv om det kunne lade sig gøre, ville kloner jo blot ligne hinanden genetisk. De vil ikke være identiske personer.

Generne er kun en del af det, der gør os til dem, vi er. Menneskets sociale og politiske indstilling skabes i det det fysiske og sociale miljø, som det enkelte menneske vokser op i.

Fantasi

Så selv om det i fantasien var muligt at lave fx Hitler-kloner, er der ingen sandsynlighed for, at klonerne vil mene og handle som Hitler.

En kvinde vil derfor heller ikke kunne føde sin egen far. Selv om hun føder et barn, hvis gener var identiske med hendes far, ville barnet være et selvstændigt individ med helt særegne karaktertræk.

Når der alligevel er grund til at være bekymret, hænger det sammen med, hvem der kontrollerer forskningen og udnyttelsen af den.

De danske forskere har reageret markant mod snakken om forbud mod kloning. De påberåber sig den frie forskningsret.

Tidligere var kravet om fri forskningsret et krav om retten til kritik forskning – uafhængig af politiske, økonomiske og kommercielle interesser.

Studenterbevægelsen rejste i 1970’erne et krav om forskning i arbejderklassens interesse. Det betød fx, at studerende lavede rapporter om arbejdsmiljø, som påviste skadevirkninger ved at arbejde med giftige stoffer.

Når genforskerne i dag påberåber sig den fri forskningsret, handler det i vid udstrækning om det modsatte, nemlig om retten til at forske i kommercielle og økonomiske virksomheders interesse. Det er ofte den eneste måde at få dyre forskningsprojekter finansieret på.

De skotske forskere, der klonede Dolly, har givet patentrettighederne til et kommercielt foretagende, PPL Therapeutics, der vil tjene penge på det.

Et andet eksempel er Monsanto, der fremstiller gensplejset soja. De kunne have gensplejset en sojabønne, der var resistent overfor skadedyr. I stedet gensplejser de en bønne, som er resistent overfor ukrudtsmiddelet Roundup. Monsanto fremstiller tilfældigvis også Roundup, og kan ved denne lille “omvej” tjene endnu mere på deres produkter.

Kommercielle interesser

Når forskningen styres af kommercielle profitinteresser er der ikke plads til at overholde alle etiske, miljø- og sundhedsmæssige begrænsninger. Tværtimod bliver der taget mange chancer.

Forurening, langtidsskader som følge af dårligt arbejdsmiljø, kogalskab osv. er alt sammen udtryk for, at markedsøkonomien ikke tager hensyn til andet end profit. Eller i hvert fald, at den herskende klasse er parat til at spille hasard med vores fremtid.

Der er al mulig grund til at være mere end skeptisk, når det er markedsøkonomien, der styrer forskningen.

Flere artikler fra nr. 154

Flere numre fra 1997

Se flere artikler om emnet:
Gener

Siden er vist 1687 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside