Socialistisk Arbejderavis
Nr. 154 – 13. marts 1997 – side 5
Grønland: 200 års kolonistyre
Arven fra dansk imperialisme
Charlie Lywood
Danmark har ikke altid været et lille fredeligt land, som politikerne ellers ynder at beskrive det. Danmark har historisk været et yderst aggressivt og krigerisk land, der ivrigt deltog i udbytningen af kolonierne.
Danmarks storhedstid strækker sig fra 1300 op til 1800-tallet. Allerede fra Dronning Margrethe I’s tid havde de danske konger erobret Norge og en god bid af det moderne Sverige.
Derved opnåde de danske konger store fortjenester gennem told på skibe, som sejlede gennem Øresund. Militære fæstninger i Helsingør og Helsingborg sikrede, at skibene betalte, ellers blev de skudt i sænk.
Christian IV
Under Christian IV blev grunden lagt til et mere langstrakt imperialistisk eventyr.
Allerede i 1620’erne dannedes det første østasiatiske kompagni af en samling store købmænd, som gik sammen om at udplyndre det asiatiske område og sikre store fortjenester i Europa. Kongen og staten sikrede finanserne og militær beskyttelse.
Sent i 1600-tallet påbegyndtes den såkaldte trekantshandel mellem Danmark, Guldkysten i Afrika og kolonierne i Caribien.
Danmark deltog i slavehandelen. Dels til egne plantager i de dansk erobrede Jomfruøer. Dels til videresalg i andre landes kolonier.
Når slaverne var afleveret, sejlede man sukker, tobak og rom tilbage til Danmark. Yderste indbringende i mindst 150 år, før slaverne blev frigivet i 1848. Men da havde danske skibe sejlet ca. 200.000 slaver væk fra deres hjemlande til et liv i helvede, hvis de overhovedet overlevede turen.
Dette handels- og udplyndringseventyr i kolonierne gjorde, at Danmarks handels- og krigsflåde var den tredjestørste efter Frankrig og England, da disse to lande gik i krig efter den franske revolution.
Ved den franske flådes nederlag i Middelhavet i 1799 var den danske krigsflåde en trussel mod englænderne. England ønskede at sætte Danmark ud af spillet for at sikre dets invasionshær fri passage til Frankrig.
Slaget på Reden
Derfor knuste englænderne den danske flåde i slaget på Reden i 1801. Da Danmark gik i alliance med Napoleon, som man troede vil vinde krigen, bombarderede englænderne København i 1807, og Danmark måtte se sig invaderet og slået.
Ved fredsforhandlingerne i Wien i 1814 mistede Danmark Norge til Sverige. Siden har den danske herskende klasse måttet alliere sig med forskellige militære stormagter for at sikre sine interesser.
Grønland: 200 års kolonistyre
Når Lars Emil Johansen, den grønlandske Landstyreformand, kalder den danske atompolitik på Grønland for imperialisme, så mødes han med mistro af de fleste.
Billedet af det danske forhold til Grønland er, at “vi” har hjulpet “dem” til civilisation.
Men den virkelige historie er noget helt andet. Fra ende til anden har det været et imperialistisk forhold.
Grønland blev koloniseret i 1721 i Danmarks imperialistiske storhedstid. Danskerne havde øje for fiskeri, sælskind og hvalfangst, og med beherskelse af Norge, Færøerne, Island og Grønland kontrollerede Danmark Nordatlanten.
Tvang
Derefter blev grønlænderne tvangsforflyttet til danske handelsstationer og bygder. Her kunne de danske kolonister kontrollere og monopolisere handelen med sæler og hvalfangst. Tvangsforflytningen af indbyggerne ved Thulebasen var således blot en fortsættelse af en 200 år gammel praksis.
Det statsejede Kongelige Grønlandske Handel blev dannet i 1776, og selskabet havde monopol på al handel. Hvor grønlænderne før var selvforsynende, gjorde den danske stat dem afhængige af butikker og penge.
I mere end 200 år var Grønland en overskudsforretning og i særdeleshed for Kryolitselskabet Øresund A/S. Alligevel levede grønlænderne, specielt indtil 1950, i dyb fattigdom, usle boliger og elendig sundhedstilstand.
I 1950 til 1970 forsøgte forskellige regeringer at modernisere og urbanisere Grønland efter det danske mønster. Det førte til en guldgrube af jobs til danskere som fik dobbelt så meget i løn som deres grønlandske kollegaer. Et rent apartheidsystem.
Men bagsiden var en totalt splittet kultur med druk, vold og håbløshed som naturlig følge.
Siden 1979 har der været “hjemmestyre”, som betyder, at Danmark beholder retten til udnyttelse af den grønlandske undergrund, skal styre det grønlandske forsvar og udenrigspolitik og fastholder specielle rettigheder til danske firmaer. Grønlænderne får så lov at styre alle de indenrigspolitiske sager og derved spare den danske stat mange penge, de ellers var forpligtede til.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed