Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 154 – 13. marts 1997 – side 6

Mennesket skaber selv sin historie

Martin B. Johansen

Med sin materialisme gik Marx imod ideerne om, at kun en lille elite kan ændre samfundet og de herskende ideer på vegne af de passive masser. Marx fastholdt, at mennesket med sit arbejde selv er med til at ændre sine omgivelser og dermed sin bevidsthed.

Hvordan kan vi ændre samfundet? Når man forsøger at besvare det spørgsmål, ser det tit ud som om, at de største hindringer er dem, vi slæber med fra fortiden.

Det er ikke blot de rent materielle hindringer i form af forurening, rovdrift på ressourcer og forgiftede fødevarer – der er måske i højere grad tale om åndelige forhindringer i form af nationalisme, fordomme, racisme, mediernes fordummelse og så videre.

Derfor siger mange, at hvis blot de enkelte mennesker opgav deres fordomme og egoisme, så ville verden automatisk se meget bedre ud. Vi hører det i sætninger som: “Du må starte med dig selv.” Eller når folk siger, at det er nødvendigt med en mentalitetsændring eller kulturrevolution.

Marx kritiserede den holdning som “idealistisk”. Ikke fordi han var imod, at folk har idealer, eller fordi han mente, at menneskers ideer ikke spiller nogen rolle.

Men han kritiserede idealisterne for at opfatte ideer som løsrevne fra de forhold, som mennesker lever under. Og for at tro, at al forandring starter ved, at mennesker får nye ideer, som derefter føres ud i praksis.

Men folks ideer er tæt forbundet med de betingelser, de lever under. For eksempel er “egoisme” tæt forbundet med, at vi lever i et konkurrencesamfund.

Uanset hvor meget en person ønsker at opføre sig uselvisk og hjælpe andre, så vil vedkommende konstant finde sig i konkurrence med andre om det bedste job, den bedste bolig osv. I et sådant samfund kan man ikke slippe af med "egoisme" eller "grådighed" ved at ændre folks ideer, fordi omstændighederne tvinger folk til at opføre sig egoistisk.

Desuden har idealismen svært ved at forklare, hvorfor bestemte ideer vinder opbakning i én periode, men afskaffes i den næste. En idealistisk forklaring på, at der er færre religiøse i dag end for 100 år siden, ville være, at folk er blevet mere oplyste, eller at der er blevet propaganderet for ateistiske ideer.

Men de ateistiske ideer fandtes også for 100 år siden, og derfor er man nødt til at forklare, hvorfor mennesker i dag i højere grad afviser religion end deres forfædre.

Tilsvarende kan man heller ikke forklare historiens udvikling som et resultat af “store mænds” ideer og gerninger. Hvis man skal forklare fx Napoleons eller Lenins indflydelse, så må man forklare, hvorfor millioner af mennesker var villige til at følge deres ideer.

Hvis man skal forstå, hvordan ideer kan ændre samfundet, så må man forstå, hvor de ideer kommer fra, og hvorfor mennesker accepterer dem. Det betyder, at man må se på de materielle forhold i det samfund, hvor ideerne optræder.

Det var på den baggrund, at Marx sagde: “Det er ikke menneskets bevidsthed, der bestemmer dets tilværelse, men den samfundsmæssige tilværelse, der bestemmer dets bevidsthed.”

Marx’ udgangspunkt for at diskutere ideernes rolle i historien var materialistisk. Ifølge materialismen er mennesket en del af naturen, og dets handlinger og tanker må forstås som bestemt af materielle forhold.

Den materialistiske filosofi havde vundet stor indflydelse i 1700- og 1800-tallet, fordi kapitalismens udvikling gjorde det indlysende, at det ikke var ideer eller bønner til Gud, der forandrede samfundene, men meget mere jordnære ting som produktion, investeringer, arbejde, nye opfindelser osv.

Marx betragtede materialismen som et stort skridt fremad. Den betød, at man kunne forklare samfundets og menneskets udvikling videnskabeligt, ligesom man kunne forklare naturfænomener.

Materialismen betød, at religion og mysticisme blev afløst af videnskab. Men materialisme er ikke i sig selv nok til at forklare forholdet mellem mennesker og deres ideer.

For eksempel er det en udbredt materialistisk opfattelse, at menneskelige egenskaber som egoisme, konkurrencementalitet og aggressivitet er indbygget i generne.

Et andet eksempel er liberalisternes påstande om, at markedet kan styre samfundet, fordi mennesker reagerer forudsigeligt på markedets “signaler”.

Begge dele er eksempler på mekanisk materialisme. De har til fælles, at de ser menneskets natur som uforanderlig. Men mange af de træk hos mennesker, som tages for “naturlige” i vores samfund, findes ikke i andre samfund.

For eksempel havde nogle forskere besvær med at gennemføre en intelligenstest blandt Siouxindianere, fordi de ikke kunne forklare indianerne, at prøverne skulle gennemføres individuelt. Indianerne havde ikke konkurrencementaliteten i generne.

Et andet eksempel er, at mange eskimoer havde svært ved at forstå ordet “krig”, fordi selve ideen om, at én gruppe mennesker udrydder en anden gruppe, forekom dem vanvittig. Her manglede den “naturlige” aggressivitet.

Med en uforanderlig menneskelig natur ville det også være svært at forklare, at mennesker nogle steder har været i stand til at opbygge velorganiserede samfund, som har mættet millioner af indbyggere, mens mennesker andre steder har levet i stor nød og fattigdom.

Et andet træk ved den mekaniske materialisme er, at den ser mennesket som et dyr, der primært reagerer på instinkter.

Det har fået nogle materialister til at sige, at mennesker ligesom dyr kan trænes til at gøre bestemte ting. Og i forlængelse af det kunne man forandre menneskets opførsel gennem opdragelse og ved at sikre, at de samfundsmæssige forhold er indrettet, så mennesker tilskyndes til at opføre sig ordentligt.

Men hvis alle mennesker er produkter af omgivelserne, hvem skal så forandre omgivelserne. De mekaniske materialister havner i en position, hvor de enten må hævde, at omgivelserne forandres af en ydre kraft, eller også at en lille minoritet kan sætte sig udenfor omgivelsernes påvirkning og være i stand til at indrette samfundet på massernes vegne. Begge dele er i sidste ende det samme som idealismen påstår.

I sin kritik af den mekaniske materialisme bemærkede Marx: “Den materialistiske lære, at menneskene er produkter af omstændighederne og opdragelsen, glemmer, at opdragerne selv må opdrages.”

Det centrale spørgsmål var altså: Hvem opdrager opdrageren?

Marx’ svar på spørgsmålet var dobbelt. For det første fastslog han, at “den første forudsætning for al menneskelig eksistens er, at menneskene har brug for mad og drikke, for bolig, tøj og forskelligt andet.” Alt andet – kultur, ideer, religion – bygger oven på den måde, som mennesket producerer sine livsfornødenheder på.

For det andet sagde han, at mennesker forholder sig til omgivelserne på en speciel måde.

Han kritiserede tidligere filosoffer for at sætte et skel ned mellem mennesket og dets omgivelser ved at betragte mennesket som en beskuer af omgivelserne.

Men Marx pointerede, at mennesker har et særdeles aktivt forhold til omgivelserne. I modsætning til tidligere filosoffer så han ikke tanken som det grundlæggende ved mennesket, men arbejdet.

Menneskets arbejde sker ikke som hos dyrene som et resultat af reflekser og instinkter, men som bevidst handling. Friedrich Engels udtrykte det på denne måde: “Alt, hvad der bevæger et menneske, må passere dets hoved.”

Men i og med, at det er omgivelserne, der former menneskets bevidsthed, så betyder menneskets bevidste arbejde, at det ved at bearbejde og forandre omgivelserne samtidig forandrer sin egen bevidsthed.

Umiddelbart står det i modsætning til hinanden, at mennesket på den ene side griber bevidst ind i omgivelserne, mens omgivelserne på den anden side er bestemmende for bevidstheden.

Marx løste modsætningen ved at sige, at mennesket i modsætning til dyrene har en historie, som er under konstant udvikling. Og ved at pointere, at menneskets forhold til omgivelserne ikke blot er passiv beskuen eller ubevidst arbejde, men revolutionerende praksis.

Det var derfor, at Marx med rette kunne kritisere tidligere filosoffer for kun at have fortolket verden, mens den virkelige opgave lå i at forandre den.

Flere artikler fra nr. 154

Flere numre fra 1997

Se flere artikler om emnet:
Marxistisk tradition

Se flere artikler af forfatter:
Martin B. Johansen

Siden er vist 2165 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside