Socialistisk Arbejderavis
Nr. 154 – 13. marts 1997 – side 8
Lønmodtagerfonde
Værre end storkapitalister
Tom Christiansen
Penge taget fra arbejdernes lommer bruges til at nedlægge arbejdspladser.
De ansatte i asfaltfirmaet Phønix risikerer, at deres egne penge bliver brugt til at slagte deres job.
Bestyrelserne i Lønmodtagernes Dyrtidsfond og ATP-Fonden, som tilsammen ejer 13 pct. af aktierne i Phønix, foretrækker, at Phønix bliver solgt til et andet asfaltfirma, Icopal, som med overtagelsen ønsker at rydde en konkurrent af vejen og nedlægge arbejdspladserne i Phønix.
Derfor var de ansatte i begyndelsen af marts på nippet til at strejke mod LO, hvis formand – Hans Jensen – bakkede sine bestyrelser i de to fonde op i deres beslutning om at foretrække Icopal.
“Da vi i sin tid fik indefrosset vores dyrtidsportioner, havde vi ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at disse penge ville blive brugt til at slagte vores egen virksomhed og nedlægge vores egne arbejdspladser.
Vi havde heller ikke forestillet os, at de beløb, der hver 14. dag trækkes på vores lønsedler til ATP, skulle bruges til det samme,” som tillidsmand Hans Jørgen Levesen fra Phønix udtrykte det.
Højeste profit
“Det viser sig, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond og ATP begge har aktier i såvel Phønix, Superfos og Icopal og nu koldt og kynisk bruger disse aktier i et spil – værre end de værste storkapitalister – til at skabe sig selv den højeste profit på bekostning af alle menneskelig hensyn.”
Alternativet til at sælge Phønix til Icopal er at sælge virksomheden til det norskejede Rieber & Søn, hvilket de ansatte håber på. For Rieber & Søns intention er ikke at nedlægge arbejdspladser i Phønix, men derimod at bruge Phønix til at ekspandere indenfor EU.
Men eftersom de to lønmodtagerfonde også har en aktieandel i Icopal, er de interesseret i, at det bliver Icopal, der kommer til at opkøbe Phønix og dermed kommer til at sidde på større dele af asfalt-markedet i Danmark.
Det faktum, at formuerne i de to fonde er bygget op af penge, der er taget fra arbejderklassens lønninger, og at magten i fondene ligger hos LOs ledelse, betyder ikke, at de investerer til arbejderklassens fordel.
Pensionsfondene bliver styret efter rene profitmotiver. Hvis ikke der er tilstrækkelig fortjeneste på investeringerne, trækker fondene sine penge ud med tab af arbejdspladser til følge.
Lønmodtagernes dyrtidsfond var en af hovedkræfterne bag lukningen af skibsværftet B&W, fordi en redning af værftet ikke gav profit nok. Der gik dermed op mod 4-5.000 arbejdspladser tabt i København inklusive underleverandører til værftet.
Tro om igen
De der tror, at de gigantiske lønmodtagerfonde enten giver arbejderklassen økonomisk demokrati eller afskaffer klassemodsætningerne mellem arbejdere og kapital, må tro grundigt om igen.
Fondene fungerer udelukkende på kapitalismens præmisser. De investerer der, hvor afkastet og dermed udbytningen af arbejderne er størst.
Og almindelige arbejdere har intet at skulle have sagt over, hvad fondene bruger deres penge til – heller ikke, når deres job bliver slagtet.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe