Socialistisk Arbejderavis
Nr. 155 – 27. marts 1997 – side 2
Nej til EU-flygtningepolitik
Der er brug for indvandrere
Charlie Lywood
Fra Margrethe Auken (SF) til Uffe Elleman Jensen er der højlydt blevet opfordret til at droppe det ene danske forbehold til Maastricht-traktaten.
På trods af dette er 43% af befolkningen imod at skippe forbeholdet om det retslige og politimæssige samarbejde. I marts 1994 var tallet 47%.
Forbeholdet indeholder bl.a. flygtninge- og udlændinge politik.
Regeringen og højrefløjen har set dette forbehold som det nemmeste at pille ved. I et afgørende møde med partiledere fra det “nationale kompromis”, dvs. regeringen, CD og SF, har man forsøgt at overtale SF til at acceptere en opgivelse af dette forbehold. Heldigvis uden held.
Dette var specielt vigtigt for regeringen, da 13 af de 15 EU lande ønsker, at flygtningepolitikken overgår til beslutning i EU, i stedet for som nu, hvor det er et statsligt anliggende.
Alle forventer, at reglerne om hvilke og hvor mange flygtninge, man vil tage imod, derefter vil blive opstrammet. Alle som én bruger skrækbilledet af, at det vil virke som en magnet på flygtninge, hvis vi fører en mere human og liberal politik i Danmark.
Det afspejler også lige præcis, hvad diskussionen drejer sig om. EU-lederne ønsker tæt kontrol med indvandring over hele linjen så de kan opbygge et effektivt Fort Europa.
Europa skal være et lukket land for alle andre end dem, der er født der. En europæisk nationalisme skal dyrkes. Det kan ikke tillades, at enkelte lande afviger. Derfor presses Danmark til at følge trop.
Syg tankegang
Men dette er en syg tankegang. Folk flygter ikke for sjov, og de flygter ikke hovedsageligt til Europa, men over den nærmeste grænse. 95% af alle verdens ca. 24 millioner flygtninge bor i et land, som grænser op til deres oprindelsesland.
Kun de allerfærreste tager springet længere væk, og endnu færre til Europa. En forsvindende lille del finder vej til Danmark og søger asyl. Sidste år blev det til under 5.000 – eller 0,1 pct. af den danske befolkning. Efter de nye stramme flygtningeregler vil kun ca. en tredjedel få lov at blive.
Snakken om en magnet for alle verdens ulykker er således helt ude af proportioner med de virkelige forhold.
Og med hvilken ret kan vores ledere bestemme, hvem der må bosætte sig i Europa. Det var fattige indvandrere fra hele Europa, deriblandt Danmark, som emigrerede til USA for 100 år siden. Alternativet var sultedøden.
Desuden er der brug for flere hænder i Europa. Arbejdsgiverne hyler op om “flaskehalsproblemer” og mangel på arbejdskraft, mens politikere med rynkede bryn snakker om at afskaffe efterlønnen for at få arbejdskraft nok til at sikre fremtidige pensionister en værdig tilværelse.
Snakken om, at flygtninge og indvandrere ikke skulle være dygtige nok, er gjort totalt til skamme af de seneste tal fra Danmarks Statistik. Blandt de 21-25 årige var 31% andengenerations indvandrere i uddannelse mod 32% af den samlede befolkning.
Der bør kæmpes for, at Danmark bliver et tiltrængt ophodssted for forfulgte og krigsramte folk. Det vil nemlig underminere bevægelsen mod et lukket Europa.
Vi må sige klart og tydeligt nej til Fort Europa, velkommen til alle flygtninge og ja til folks ret til at rejse og bo, hvor de mener, de og deres børn har det bedst.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed