Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 156 – 10. april 1997 – side 3

Israel

USA-støttet regering fremprovokerer krig

Muslimer, kristne og jøder levede fredeligt side om side, indtil staten Israel blev dannet for 50 år siden.

Den israelske regering har tvunget fredsprocessen i Mellemøsten i knæ ved at mase frem med et gigantisk byggeprojekt på palæstinensisk grund i Israel.

Den israelske aktion har fremprovokeret vrede reaktioner fra palæstinensere og almindelige arabere over hele området. Den vrede har endda fået de arabiske regimer til at bede om en genindførelse af boykotten mod Israel. De samme regimer er ellers normalt meget ivrige efter at tjene penge på handel med Israel, og boykotten blev oprindeligt ophævet efter fredsaftalen i 1992.

Den israelske regering siger, at deres nye byggeprogram er sat i gang for at få bugt med Jerusalems boligmangel. Men boligerne er kun for jødiske bosættere og bliver bygget på erobret palæstinensisk land.

Det egentlige formål er at afslutte indkredsningen af det arabiske Øst-Jerusalem, det tredje-helligste sted i Islam.

Israel tilranede sig Øst-Jerusalem i en krig i 1967 og har siden erobret en tredjedel af jorden i den arabiske del af byen. Bydelen er nu ikke længere overvejende arabisk.

Jøderne bliver opfordret til at slå sig ned i Jerusalem, mens byens palæstinensiske befolkning konstant bliver pint og plaget.

Århundreder

I flere århundreder har muslimer, kristne og jøder levet fredeligt side om side i byen.

Dette blev ødelagt for 50 år siden, ved at Israel blev dannet som en stat kun for jøder på jord, der var stjålet fra palæstinensiske beboere.

Palæstinenserne ønsker, at Øst-Jerusalem skal være hovedstad i deres egen stat. Israelerne ønsker derimod, at hele Jerusalem skal være ny hovedstad i Israel.

Israel bliver støttet af verdens førende imperialistiske magter, der ser det som en bastion af vestlig magt i et strategisk vitalt område.

Resultatet er en blodig katastrofe både for palæstinenserne og for jøderne.

Farligst

Israel er det farligste sted i verden at leve for jøder. Det vil det fortsat være, sålænge palæstinenserne bliver nægtet hjem og jord, job og retfærdighed.

Det kræver oprettelsen af en verdslig, demokratisk stat i hele Palæstina, hvor arabere og jøder kan leve side om side, og hvor ingen har større privilegier end andre.

Billedtekst:
Israel tvinger palæstinenserne til modstand ved at udvide boligområder, der kun er for jøder.

Flere artikler fra nr. 156

Flere numre fra 1997

Se flere artikler om emnet:
Israel

Siden er vist 1739 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside