Socialistisk Arbejderavis
Nr. 156 – 10. april 1997 – side 8
Nej til invasion i Albanien
Den besættelsesstyrke, der i midten af april skal invadere Albanien, skal først og fremmest sikre, at den forhadte præsident Berisha kan blive siddende på magten.
Nødhjælpen kommer ifølge de to nødhjælpsorganisationer Røde Kors og Læger uden Grænser allerede frem uden militær hjælp.
Nødhjælpskonvojer i Sydalbanien bliver ikke overfaldet, og der er ingen korrupte myndigheder, der skal bestikkes for, at hjælpen kan komme igennem.
I det hele taget er mediernes rapporter om plyndringer, uro og optøjer i det sydlige Albanien pure opspind.
Den opløsning, som medierne snakker om, er opløsningen af den herskende klasses magt. I stedet har de almindelige albanere organiseret samfundet fra neden, hvilket har skabt mere ro og orden end før.
De herskende klasser i Vesten ønsker ikke, at denne nye orden spreder sig. Derfor vil de sende tropper til Albanien.
Og derfor siger Grækenland, at de først vil sende økonomisk støtte til Albanien, når den gamle orden er genoprettet. Det vil sige, når oprørene er blevet nedkæmpet og afvæbnet.
En anden påstand, der knytter sig til besættelsesstyrken, er, at den skal holde “de stridende parter adskilt”.
Men situationen er ikke som i Bosnien. Der er ingen etniske grupper, der strides. Konflikten i Albanien går mellem et korrupt og diktatorisk regime på den ene side og den vrede albanske befolkning på den anden.
Bestilt af Berisha
Besættelsesstyrken er bestilt af den ene part i konflikten: Nationalforsamlingen som hovedsageligt består af Berishas såkaldte Demokratiske Parti.
Besættelsesstyrken vil derfor næppe forhindre, at Berishas nyrekrutterede politi vil forsøge at afvæbne og smadre oprøret.
At besættelsesstyrkens formål ikke er humanitært fremgår også af, at den er under italiensk kommando, og at de fleste soldater i styrken er fra Italien.
Hvis albanernes liv og helbred lå den italienske regering på sinde, kunne de lade de 13.000 albanske flygtninge komme ind i Italien.
Men tværtimod gør de sig alle mulige anstrengelser for at holde flygtninge ude. Den 28. marts vædrede en italienske korvet et albansk flygtningeskib og dræbte 79 mennesker heraf en del børn med fuldt overlæg.
De overlevende fra flygtningeskibet beretter, at det italienske krigsfartøj ikke ramte dem én, men mindst 3 gange. Det er ikke dårligt sømandskab – det er mord. Hvad vil de ikke kunne udrette med 2.500 soldater i det sydlige Albanien?
Fremmede tropper i Albanien?
Debatmøde mellem:
- Claus Larsen Jensen, International sekretær i SiD
- Gert Petersen, Socialistisk Folkeparti
- Ole Mølholm, Internationale Socialister
- Repræsentant fra Enhedslisten
Mødesalen i SiD Lager og Handel, Rantzausgade 58
Mandag 14. april kl. 19.30
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe