Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 16 – Januar 1986 – side 1

Gør det værre for Schlüter

En enkelt dag i januar faldt aktiekurserne godt tre procent. På Wall Street børs i New York blev millioner tabt.

I et enkelt øjeblik blegnede Schlüters smil.

Schlüter har gjort mere end andre regeringer for at flytte penge fra almindelige mennesker til de riges lommer. Socialbudgetterne er blevet skåret ned, mens virksomhedens profitter er vokset kraftigt.

Målet har været, at skære ned på danske arbejderes lønninger og gøre danske varer billige i udlandet.

Men på trods af disse indgreb har det ikke været nok.

Problemet er, at alle andre landes regeringer gør nøjagtig det samme. Resultatet er, at danske firmaers eksport stagnerer.

Og alle tegn viser, at det ikke bliver bedre for kapitalismen i Danmark. Schlüters meget omtalte opsving er blot en døgnflue, mens krisen fortsætter i resten af Europa.

Nyt indgreb kommer

Regeringen bliver presset mere og mere til at gribe ind, skære ned på forbruget, tage flere penge fra arbejderne for at støtte et system, der styrer ind i den næste krise. Julepakken er ikke det indgreb, der kan løse problemerne. Stærkere medicin er påkrævet.

Det er påkrævet, fordi det endnu ikke er lykkedes regeringen og arbejdsgiverne at holde lønningerne tilstrækkeligt nede. Flere steder er to procentsrammen blevet brudt. Flere kommet i arbejde og lønnen er blevet presset op før første gang i lang tid. Det skal selvfølgelig ikke overvurderes. Offentligt ansatte, bistandsklienter og arbejdsløse får lidt gavn af lønglidning, og mange aftaler betyder blot øget knokleri.

Men de små sejre kan bruges til at opbygge en ny stemning, hvor flere oplever, at det nytter at stå sammen og til at inddrage flere i faglige aktiviteter.

Det er det der kræves, hvis de faglige organisationer på arbejdspladserne skal styrkes eller i mange tilfælde genopbygges. Det kræver også at socialister organiserer og argumenterer for at styrken ikke opbygges ved at vente på et arbejderflertal, men kun opbygges på hver arbejdsplads.

Når næste indgreb kommer, er det denne styrke, der kan sikre, at Schlüter ikke kun står over for en  økonomisk krise. Det må være en krise for hans regering og den politik den står for.

Læs midtersiderne

Flere artikler fra nr. 16

Flere numre fra 1986

Siden er vist 1620 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside