Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 160 – 5. juni 1997 – side 3

Socialistisk Arbejderavis mener

Vi vil ha’ et reelt valg

Det såkaldte TV-topmøde mellem Poul Nyrup Rasmussen, Per stig Møller og Uffe Ellemann Jensen demonstrerede med al ønskelig tydelighed, hvor lidt vi har at vælge mellem.

De var alle tre enige om, at det største politiske problem i Danmark er, hvordan det går med nationaløkonomien.

  • Ikke én af dem bekymrede sig om, hvorvidt det er muligt at leve af SU, bistandshjælp eller dagpenge.
  • Ikke én af dem foreslog at sætte arbejdstiden ned, så flere kan komme i arbejde, og de, der er i arbejde, ikke bliver nedslidt.
  • Ikke én af dem så det som et problem, at øget brug af skifteholds- og overarbejde smadrer menneskers liv og helbred.
  • Ikke én af dem følte sig stødt over, at arbejdsløse bliver jagtet af a-kassesystemet, eller at indvandrerne bliver hetzet af politikere og presse.
  • Ikke én af dem mente, at vi kunne få råd til bedre og flere sygehuse ved at brandbeskatte de rige.

Det, der skilte dem, var vurderingen af hvor meget opsving, der er i den danske økonomi. Et opsving, som de tre kombattanter i øvrigt er enige om, ikke skal komme  almindelige arbejdere til gode.

Tværtimod er deres største bekymring, at en faldende arbejdsløshed vil betyde, at arbejderklassens selvtillid vil stige og dermed også de lønkrav, som den vil stille.

De udskyder offentlige anlægsarbejder, så arbejdsløsheden bliver holdt kunstigt oppe. Og de har – i fællesskab – travlt med at straffe de arbejdsløse og jage dem ud en desperat jobsøgning, så konkurrencen på arbejdsmarkedet bliver så stor som mulig og lønpresset så lille som muligt.

Der er ikke nogen af dem, der hverken kan eller vil varetage vores interesser. Men derfor skal vi ikke opgive håbet om en bedre fremtid. Vi kan selv skabe forandringerne i samfundet.

Når Nyrup ikke tør angribe efterlønnen, er det, fordi han frygter, at arbejderklassen i Danmark vil lamme landet, som de offentligt ansatte i Frankrig gjorde det i vinteren 1995, da regeringen ville skære i pensionerne.

Det er trods alt ikke mere end to år siden, at 200.000 arbejdere strejkede i Danmark i sympati med de esbjergensiske Ri-Bus-chauffører og mod privatiseringer. Og det er knap et halvt år siden, at lastbilchauffører lukkede vitale dele af Danmark i 4 dage.

Arbejderklassen har styrken til at skabe forbedringer. Men vi mangler at opbygge et socialistisk alternativ, der kan samle vreden og utilfredsheden til en samlet kamp mod regering og arbejdsgivere.

Flere artikler i serien Leder

Flere artikler fra nr. 160

Flere numre fra 1997

Siden er vist 1783 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside