Socialistisk Arbejderavis
Nr. 160 – 5. juni 1997 – side 7
Nedstemmer overenskomst
Falckreddere
400 Falck-reddere over hele landet nedstemte mæglingsforslaget til ny overenskomst og strejkede fra søndag 1. juni.
Allerede mandag aften kom et nyt forslag på bordet, og det lå ikke klart ved redaktionens slutning, om redderne ville genoptage arbejdet efter orienteringen tirsdag morgen.
Ebbe Vang, formand for reddernes faglige klub i København, siger til Socialistisk Arbejderavis, at det nye forslag modtages med noget blandede følelser, og at konflikten vil fortsætte 16. juni, hvis det forkastes ved næste urafstemning.
Under strejken sagde Flemming Larsen fra Reddernes Faglige Klub i København til Socialistisk Arbejderavis:
“Vi vil ikke have vagter på 12 timer, hvor vi arbejder effektivt i de 11, og derfor slides ned. Vi har fuld opbakning fra samtlige reddere i Storkøbenhavn til konflikten og holdningen er meget krads blandt kollegerne.”
Holdning
Den kradse holdning betød arbejdsnedlæggelser over hele landet og demonstrationer i København flere gange under forhandlingerne.
Information og støtte til Falck-redderne:
Reddernes Faglige Klub, Højnæsvej 18, 2610 Rødovre, tlf: 36 72 40 55
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe