Socialistisk Arbejderavis
Nr. 160 – 5. juni 1997 – side 7
Exportchauffører
Nye blokader kun et spørgsmål om tid
Efter skatteminister Carsten Kochs offentliggørelse af, at regeringen kun vil give exportchaufførerne 256 kroner pr. døgn i skattefradrag, og ikke indfrier chaufførernes krav om 420 kroner pr. døgn, holdt chaufførerne møder tre steder i landet i weekenden 31. maj-1. juni.
“Chaufførerne er virkelig vrede,” siger Bjørn Skinnerup, aktiv i Initiativ- og Aktivitetsgruppen og medlem af bestyrelsen af SiD afd. C i Århus, til Socialistisk Arbejderavis.
“De chauffører, som plejer at være mest besindige, var næsten dem, der havde de mest millitante forslag til, hvad vi skal gøre, for fx. at forsvare os mod angreb fra politiet i en kommende blokade.”
Pres på grænserne
Bjørn Skinnerup siger, det er et spørgsmål om tid, før der bliver blokade igen. Men den kom ikke umiddelbart efter møderne i weekenden.
“Regering og arbejdsgivere arbejder jo godt sammen. De vidste, der ville komme et negativt resultat, derfor er alle lastbiler trukket ned syd for grænsen. Men så snart turistsæsonen begynder at sætte pres på grænserne, så bliver de helt sikkert lukket. Og denne gang fortsætter vi, til regeringen bøjer sig,” siger Bjørn Skinnerup.
“Da vi blokerede i 5 døgn fik vi en indrømmelse på 250 kroner. Ved at overlade det til politikerne har vi fået 6 kroner. Det er let at lære af det.”
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe