Socialistisk Arbejderavis
Nr. 16 – Januar 1986 – side 3
IS mener
Terror eller massekamp
De seneste begivenheder Wien og Rom har skabt megen røre af frygt og fortvivlelse over blodbadet og ødelæggelsen. Mange bliver fristet til at tale med om »mordere« og »sindssyge« og forlange flere foranstaltninger og mere politi.
De borgerlige og medierne gør altid deres til stærkt at antyde sammenhængen mellem marxister, revolution, vold og terrorisme. Men rent faktisk har linjen bag den marxistiske tradition altid været stærk modstander af terrorisme.
I Rusland i slutningen af 19. og begyndelsen af 20. århundrede var der også rigtig mange aktivister og sympatisører, der i desperation over zar-styret og dets undertrykkelse så den eneste udvej i mord, massakrer og bombesprængninger imod eller som trusler imod styret. På det tidspunkt talte marxist-bevægelsens ledere, Lenin, Plekhanov, Trotskij med flere, imod terrorisme. Den holdning har været klar i vores tendens lige siden.
Den udbytning og undertrykkelse, vi er modstandere af, er ikke produkterne af den enkelte regeringsminister eller den pågældende regering, men af det verdensomspændende kapitalistiske system.
Undertrykkelsen forsvinder først efter dette systems fald. Det kan kun opnås via masseaktioner, der involverer mange millioner arbejdere, ikke ved at myrde individuelle eller sprænge diverse bygninger og lignende i luften.
Selv på steder, hvor terroristbevægelsen er stor, tvinges de af deres strategis natur til at handle uafhængigt af og bag arbejderklassens ryg. Den opfordrer kun til passivitet og forventning om frigørelse fra »oven«. Det kræver ikke en massebevægelse bag sig at sprænge ambassader, lufthavne, biler og stormagasiner i luften.
»I vores øjne dur individuel terrorisme ikke, netop fordi den i massernes bevidsthed bagatelliserer deres egen rolle«, skrev Trotskij i 1911.
»Hvis en pistol er nok til at opnå ens mål, hvorfor så anstrenge sig med klassekamp? Hvis lidt sprængstof og et stykke ledning kan gøre det af med fjenden, hvorfor så nødvendigheden af at organisere arbejderklassen? Hvis vejen frem er at skræmme livet ud af højtstående personligheder med bomber, hvor er så nødvendigheden af et parti? Hvorfor møder, masseagitation og valg, hvis det er så let?«
»En »vellykket« aktion kan sommetider medføre forstyrrelser hos den pågældende undertrykkende leder. Men under alle omstændigheder varer den forstyrrelse ikke længe. Den kapitalistiske stat er ikke baseret på regeringsministre og kan ikke udryddes med dem. Den herskende klasse finder hurtigt nye stedfortrædere; således kan systemet fortsætte intakt.«
Oven i alt dette har terrorisme en hel række af andre mere eller mindre meningsløse konsekvenser. For det første resulterer det som i Wien og Rom ofte i fuldstændig uskyldige menneskers død, hvilket frastøder folk/arbejdere, som ellers måske ville have støttet sagen.
Dermed skaber det også en atmosfære for øget statskontrol, hvilket kan og vil blive brugt imod venstrefløjen og arbejderbevægelsen på et senere tidspunkt.
Sidst men ikke mindst ofres mange unge militantes liv, uden at kampen styrkes. Men i konflikter mellem imperialistiske stater og terrorister, med udspring fra undertrykte folkegrupper eller nationer, ligger vores sympati hos de undertrykte. Vi vil argumentere for, hvem der skaber terroren, og nødvendigheden af masseaktioner for at nå politiske mål.
Vi tror ikke på de borgerliges hykleriske moralprædikener eller på deres alternativ, som tilbyder at forbedre forholdene »hvis I stemmer på os til næste valg«. Når man taler om »mordere« og »sindssyge«, så har folk som Reagan og Sharon været skyld i flere voldshandlinger og uskyldige menneskers død end de værste terrorister.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed