Socialistisk Arbejderavis
Nr. 161 – 19. juni 1997 – side 4
Hvad skaber arbejde
Ole Mølholm Jensen
Metoden til at skabe flere arbejdspladser på, fremstilles ofte af regeringen som en tostrenget indsats.
Det ene er ret og pligt ordningerne, som i al enkelthed går ud på at straffe de arbejdsløse, som ikke i løbet af kort tid har fundet eller accepteret et jobtilbud, på pengepungen.
Den anden del er virksomhedernes konkurrenceevne, hvor det næsten altid er lønomkostningerne, der snakkes om. Bare lønnen holdes nede, så skabes der arbejdspladser.
Begge argumenter bliver brugt som et tohovedet ideologisk uhyre over for de arbejdsløse. Men hvor regeringen slipper, der fortsætter enkelte ministre, økonomiske “vismænd” og de borgerlige med at tordne mod dagpengenes størrelse, længen af dagpengeperioden, efterlønnnens størrelse og muligheden for at få efterløn.
Argumentet bagved er det samme, nemlig det, at bare de arbejdsløse får det hårdere økonomisk, så skal de nok søge arbejde. Arbejdsløsheden er først og fremmest de lediges egen skyld. De er forkælede og dovne. Lidt pisk og vupti er der flere i arbejde.
Falsum
Hele argumentet er et falsum. Se blot på beskatningerne af virksomhederne i Danmark. I en nylig gennemført undersøgelse fra revisionsfirmaet, KPMG C. Jespersen, fremgår det, at Danmark er et rent eldorado for virksomheder. Beskatningen er i Danmark meget mindre, sammenlignet med lande, dansk økonomi ofte sættes over for, som England, Tyskland, Sverige og Holland, når det gælder virksomheder. Det har ikke i nogen nævneværdig grad fået internationale virksomheder til at slå sig ned i Danmark.
Argumentet med pisk og lavere dagpenge holder heller ikke for en nærmere test. Det er rigtigt, at flere kan piskes i arbejde, men det betyder blot at andre hældes ud. Det skaber på ingen måde flere arbejdspladser.
Højst kan det understøtte opbygningen af et sort arbejdsmarked, med ringe lønninger og dårlige arbejdsvilkår.
En del af forklaringen, på at rengøringsbranchen og restaurationsbranchen kan køre deres svindelnumre, skal søges i, at staten pisker de arbejdsløse rundt, og forringer dagpengene.
Graver vi et spadestik dybere, er antallet af arbejdspladser, og dermed det der skaber arbejde, uforeneligt knyttet til den kapitalistiske økonomi. Det er langt fra en ny opdagelse. Karl Marx så det i forrige århundrede, og efter 100 år med laissez faire-økonomi fra 1830 til 1930, begyndte selv borgerlige økonomer som Keynes at se sammenhængen.
Keynes mente, at staten skulle gribe aktivt ind og medvirke til, at kapitalismens kriser ikke fik frit løb. Ved at gribe ind, kunne staten sikre mod alt for kraftig stigende arbejdsløshed eller, omvendt, overophedning af økonomien. Problemet er blot, at det aldrig rigtig kom til at fungere.
Venter
Ganske vist kan stater understøtte virksomhederne med kapital, tilskud og skattelettelser, hvad de da også gør, når der er krise, men det skaber ikke mere arbejde. Virksomhederne venter med at investere, til de er sikre på at få en tilstrækkelig profit af deres investering. Hvis de ikke er det, investerer de i værdipapirer, der i hvert fald ikke skaber arbejde.
Det var Keynes også godt klar over. Han indså, at man ikke bare kan løfte de store virksomheders byrde og skabe et mere fleksibelt arbejdsmarked ved at tvinge folk til at arbejde mere eller mindre. En sådan politik ville faktisk blot øge de lidelser som det økonomiske system påfører folk.
Så selv om en borgerlig økonom som Keynes troede på, at staten kunne regulere økonomi og beskæftigelse, så var han klar over, at de lidelser som kapitalismen påfører befolkningen ikke blot kan fjernes.
De politikere, som i dag snakker om lavere dagpenge og kortere dagpengeperioder, snakker mod erfaringerne fra over 200 års kapitalisme, der har vist, at kapitalismen bevæger sig fra krise til opgang for på ny at havne i krise.
Denne indbyggede krisetendens i kapitalismen kan ikke reguleres, den kan kun fjernes ved at fjerne kapitalismens jagt på profit, gennem afskaffelse af det økonomiske system.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed