Socialistisk Arbejderavis
Nr. 161 – 19. juni 1997 – side 4
Europa drejer til venstre
Arbejderne slår liberalismen tilbage
Ole Mølholm Jensen
OVER HELE EUROPA viser arbejdere, at de ønsker en afslutning på de liberalistiske læresætninger om at sætte profit over mennesker. Dette er indholdet i de seneste valg i Frankrig og Storbritannien.
Ønsket om forandring truer også med at vælte de konservative fra magten i Tyskland.
Millioner af mennesker ønsker sikring af deres arbejde, en fremtid for deres børn og afviser at bøje sig i støvet for markedets tyranni.
Det har ført til, at partier som Socialdemokratiet nu er i regering i 13 ud af 15 EU-lande.
Magtfulde
Men magtfulde kræfter arbejder for at imødegå arbejderklassens ønsker om en bedre fremtid.
Bankdirektører, koncernchefer, børsspekulanter vil iværksætte et enormt pres på de socialdemokratiske regeringer for at få dem til at vende det døve øre til de mennesker, som har stemt på partierne.
Disse direktører og chefer har ingen folkelig opbakning. Ingen har valgt dem til at styre landets industri og finanser. Men de har deres styrke i, at mange politikere, også i de socialdemokratiske partier, støtter kapitalens og industriens krav på trods af de løfter, som partierne er blevet valgt på.
DET “RØDE” EUROPA med socialdemokrater i næsten alle regeringer er ingen garanti for, at arbejderne får deres krav opfyldt.
Men arbejderklassens reaktion i mange europæiske lande viser, at der ingen grund er til at resignere over for socialdemokraternes løftebrud.
Det er først og fremmest de franske arbejderes omfattende strejker og aktioner gennem de sidste to år imod sociale nedskæringer, som har presset den ny statsminister, Jospin, til at træde i bremsen for ØMU-projektet.
Det er frygten for lignende reaktioner, der har fået Uffe Ellemann til at trække Venstres udtalelser om “velfærdsnarkomani” tilbage.
Arbejderkampe i stor målestok er ikke et ukendt fænomen i Danmark. I 1995 fik Ri-Bus chaufførerne opbakning fra 250.000 andre arbejdere, og 10.000 københavnske hospitalsarbejdere kæmpede i to uger mod fyringer på Rigshospitalet i juni 1996. Dette er eksempler på, at franske tilstande også kan nå Danmark.
Faktum
Arbejderklassen har altid været nødt til at slås for at få sine krav opfyldt. Det røde Europa skal ikke findes blandt regeringschefer som Tony Blair, Jospin og Poul Nyrup, men i det faktum, at arbejderne flere og flere steder er begyndt at føre klassekamp.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed