Socialistisk Arbejderavis
Nr. 16 – Januar 1986 – side 8
Liverpool
Jagt på socialister
Karin Ladefoged
I de sidste to et halvt år har Liverpools Labour-dominerede byråd været centrum for alle, der har villet bekæmpe Thatchers politik via lokale byråd.
I månedsvis gjorde denne kommune hvad 41 andre Labour-dominerede kommuner havde varslet, men alligevel ikke gjorde. De nægtede simpelthen at følge regeringens retningslinjer for nedskæringer og opsatte et alternativt budget. De besluttede at forbedre boligsituationen og at rette op på det sociale område, som De liberale indtil 1983 kraftigt havde beskåret.
Ved deres første budgetplanlægning marts 84 blev de konfronteret med regeringskrav på enten at tredoble kommuneskatten eller at afskedige 5000 arbejdere. Liverpool byråd havde altså valget mellem at acceptere regeringens nedskæringer eller at kæmpe imod.
Med stort bifald valgte de det sidste. Ingen, hverken Labourpartiets eller fagbevægelsens ledere, beskyldte dem for uansvarlighed – tværtimod var de i Labours venstrefløj »et eksempel for os alle«.
Neil Kinnock og Co.
Senere på året kom der krav om yderligere nedskæringer fra regeringen, og nu solidariserede 41 andre kommuner sig med Liverpool og kørte kampagner og aktioner. Men da fristen for budgetopstillingen kom i april 85, blev de 42 kommuner til 16.
Alle andre havde opgivet kampen. Dette på trods af en march igennem London dagen før, hvor titusinder af arbejdere strejkede en dag mod nedskæringerne. Ledere fra de kommuner, der havde opgivet kampen, slog sig sammen med Labour-lederen Neil Kinnock.
Snakken om aktiv modstand blev nu til snak om »kreativ budgetopstilling«, hvilket i sidste ende betyder nedskæringer. De kommuner, der opgav kampen – blandt andre en af de mest militante, Hackney – havde allerede indført de samme nedskæringer som alle andre kommuner.
Den 22. november gav også Liverpool efter godt »hjulpet«, af Kinnock og Co. I stedet for at kritisere Thatcher og nedskæringerne, gik Kinnock Thatchers ærinde. Han kritiserede og isolerede Liverpool kommune den lokale Labour-afdeling, der ellers er en af de største og mest aktive.
Mange af angrebene var en hyklerisk bekymring for byens indbyggere. Kinnock udtrykte sin fulde foragt over for den slagt mennesker, der er i stand til at bruge 31.000 arbejdere og uskyldige mennesker som gidsler og sagde, at »der skal en psykiater til at forklare visse byrådsmedlemmers opførsel«.
Militant
En del af de mest aktive Labour-medlemmer i byrådet tilhører fraktionen Militant i Labour-partiet. Som valget nærmer sig, har Kinnock øget sin åbenlyse jagt mod denne del af sit parti. Mange er allerede ekskluderet, og hele tiden er de udsat for grov hetz.
Kinnock har nemlig intet at miste på venstrefløjens stemmer, derimod afskrækker »venstreorienterede ekstremister« en hel del andre stemmer, som er nødvendige for, at han kan blive statsminister.
Men Liverpool byråd kunne have vundet. Til trods for mediernes og Labour-ledernes påstande havde de rent faktisk en kolossal opbakning fra såvel kommunalt ansatte som andre i byen, fordi de nægtede at lade arbejderklassen betale for krisen.
Det tragiske er, at de aldrig brugte den opbakning. For det virkelige problem lå ikke i kritikken fra Labour- og fagforeningsledere, men i at den konflikt, byrådet havde varslet, aldrig blev til noget.
Kanonføde
Ved den første budgetplanlægning i marts 84 havde byrådet organiseret en aktionsdag, som udmundede i en enorm demonstration til forsvar for byrådets politik, Men byrådet endte med at forhandle sig til et forlig, der betød en budgetnedskæring på £ 13 mio. og en skattestigning på 17%.
Den konflikt, alle var opsat på, blev aldrig til noget. Ligeledes gik det i september 85, da byrådet meddelte, at de ikke havde flere penge, og at de overvejede at udstede fyresedler for at holde sig inden for loven og dermed få flere penge til et ulovligt budget.
Som svar truede kommunalarbejderne med at gå i strejke og tvang dermed byrådet til at varsle en konflikt fra 25. september. Men heller ikke denne strejke blev til noget.
Bitterhed og vrede fulgte. Højreorienterede Labour-medlemmer af byrådet offentliggjorde et højre-alternativ, der indebar midlertidig fyring af de kommunalt ansatte i hele januar for på den måde at få arbejderne til at betale krisen. Nu blev vreden, som før var vendt mod Thatcher, vendt mod byrådet.
Liverpool byråd gjorde det samme som alle andre venstreorienterede byråd – brugte de kommunalt ansatte som kanonføde. Hele aktiviteten blev inden for Labourpartiets og byrådets døre. De ansatte var kun involverede i tre en-dagsstrejker. De blev hele tiden sat op til en konflikt, der aldrig blev til noget.
Militant-sympatisører sagde i september, at det var forkert at »presse arbejdere i konflikt«. Det er ikke tvang, at det mest aktive mindretal leder det mere passive flertal. Hvis minearbejderne havde accepteret det argument, var strejken aldrig blevet til noget.
Militant-sympatisørerne forstod ikke, at medmindre den del af de kommunalt ansatte, der ville slås, fik lov at køre det, så ville flertallets passivitet blive vendt til opposition.
Partiopbygning
Liverpool er et godt eksempel på, at socialismen ikke opnås gennem borgerligt valgte byråd eller parlamenter for den sags skyld.
»Røde« sejre kan til tider give selvtillid og kampvilje, men hvis ikke denne vilje hurtigt overføres til kampe, der involverer store dele af arbejderklassen, vendes viljen til demoralisering og passivitet.
Det er vigtigt, at alle socialister i Labour tager stilling til, om de vil tie stille eller åbent kritisere Kinnocks forræderi, – også selv om det betyder et brud med Labourpartiet for at kunne gøre det.
Vigtigheden af at opbygge et alternativ til Kinnock uden for Labour bliver større og større. I England hedder alternativet Socialist Workers Party – i Danmark hedder det Internationale Socialister.
Billedtekst:
Demonstration under parolen: »Hellere bryde loven, end smadre de svage«.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed