Socialistisk Arbejderavis
Nr. 162 – 3. juli 1997 – side 4
Human Development Report 1997
FN-rapport beviser: Markedsøkonomi betyder mere fattigdom
Frank Antonsen
En ny rapport fra FN, "Human Development Report 1997", viser klart, at markedsøkonomien, som i begyndelsen af dette årti blev hyldet som løsningen på verdens problemer, tværtimod har betydet øget fattigdom og elendighed.
Der er blevet større forskel på rig og fattig. Med andre ord: markedsøkonomien har spillet fallit.
Rapporten beviser, at fattigdommen er steget over alt på Jorden, siden liberalismen blev hyldet af både borgerlige og socialdemokratiske politikere efter Berlinmurens fald i 1989.
I Østeuropa og det tidligere Sovjet betød skiftet fra statskapitalisme til liberalisme det største fald i velstand nogensinde. Antallet af fattige er næsten tidoblet fra 1987 til i dag. Således lever nu en tredjedel, eller 120 millioner mennesker under fattigdomsgrænsen.
Arbejdsløsheden er steget. Det samme er antallet af mord eller selvmord. Nogle steder helt op til det dobbelte eller det tredobbelte. Det eneste, der er faldet, er lønnen og den forventede levealder.
Vesten
Men også i Vesten er fattigdommen steget. Især i Storbritannien, der har måttet kæmpe sig igennem 18 års konservativt styre. I London alene er der mindst 400.000 hjemløse.
På verdensplan ser det virkeligt sløjt ud. Der er i dag 1,3 milliarder fattige – omkring en fjerdedel af hele klodens befolkning. Der er 842 millioner voksne, der hverken kan læse eller skrive, 1,2 milliarder har ikke adgang til rent vand, 507 millioner vil dø, inden de fylder 40 år, der er 158 millioner børn under fem år, der er underernærede, og mindst 600 millioner lever i direkte sundhedsfarlige boliger.
Rapporten er hård læsning!
Den globale fattigdom har ændret karakter. Den rammer nu især kvinder, børn og gamle. Fattigdommen rammer først og fremmest Afrika og Sydamerika, og det er mere og mere ufaglærte arbejdere i byerne, der lider under den.
Rapporten siger lige ud, at denne udvikling skyldes: forurening, høj arbejdsløshed, globalisering, sociale nedskæringer, øget liberalisering. Med andre ord: markedsøkonomien.
Det er ikke fordi, verden som helhed er blevet fattigere, at der nu er 1,3 milliarder fattige. Tværtimod bliver de rige rigere og de fattige fattigere.
For eksempel er antallet af personer med en personlig formue på over én milliard dollars – ca. 6 milliarder kroner – steget til 447. Disse Jordens 447 rigeste mænd ejer mere end den fattigste halvdel af jordens befolkning tilsammen.
Hvis man stillede alle disse 2,5 milliarder fattige op i rækker bag de 447 rigeste, så ville køerne strække sig kilometer efter kilometer efter kilometer.
Kapital
Kapital samles mere og mere i nogle få store firmaer. Fx. står de 350 største firmaer for 40 % af al handel. De fem største firmaer solgte i 1994 for 871 milliarder dollars, hvilket er mere end det samlede Bruttonationalproduktet for Sydasien of Afrika syd for Sahara til sammen.
Man kunne eftergive de 20 fattigste landes gæld for det samme, det kostede at bygge Euro Disney i Paris.
De nye frihandelsaftaler vil kun øge den tendens. For eksempel er afgifterne på varer produceret i de rige lande faldet med 45 %, hvorimod den kun er faldet med højst 25 % på varer, produceret af u-landene. Der er især høje afgifter på varer, som fx. tekstil, som u-landene har nemmest ved at producere.
Rapporten vurderer, at u-landene taber ti gange så meget, eller 3000 milliarder kroner, på ulige handelsforhold, som de får i bistand.
Markedsøkonomien er ikke løsningen – den er problemet.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed