Socialistisk Arbejderavis
Nr. 164 – 14. august 1997 – side 6
Hvad er intelligens?
Frank Antonsen
1997 er udnævnt til “Hjerneår” – året hvor udforskningen af intelligensen skal styrkes. Men begrebet intelligens bliver ofte brugt til at forsvare og undskylde samfundets uretfærdigheder.
Om folkeskolen hører vi tit, at de “gode” elever bliver glemt af hensyn til de “dårligere”.
Bag opdelingen af gode og dårlige elever ligger en forestilling om, at børnenes intelligens kan måles objektivt. Men det er aldrig lykkedes at definere intelligens på en måde, som ikke dækker over racemæssige eller sociale fordomme.
Begrebet intelligens bruges oftest til at forsvare, at der er klasser i samfundet. Det gennemgående argument er, at de fattige er fattige, fordi de er for uintelligente – ikke fordi de bliver holdt nede af klassesamfundets undertrykkelse og udbytning.
Racistisk forskelsbehandling forsvares også med forskelle i intelligens. For eksempel bruger nogle forskere intelligens målt ved intelligenstests til at påstå, at den hvide race er den sorte overlegen.
Det gælder amerikanerne Arthur Jensen og Charles Murray, canadieren J. Phillippe Rushton og englænderen Christopher Brand. De tre første har netop deltaget i en konference i Århus om intelligens.
Deres argumenter er, at sorte er fattige og kriminelle, fordi de er mindre intelligente fra naturens side, hvorimod hvide og asiater er klogere og derfor også bedre til at skaffe sig rigdom.
Rushton mener, at sorte mænd har større peniser og mindre hjerner end hvide og asiater, fordi “det er et valg: mere hjerne eller mere penis. Man kan ikke have begge dele.”
Murray foreslår i sin bog The Bell Curve, at politikerne må finde måder til “at manipulere frugtbarheden for folk med høj og lav intelligens.”
Denne bog anses af den danske psykologiprofessor Helmuth Nyborg for at være “det bedste, der nogen sinde er lavet inden for intelligensforskningen.”
Arthur Jensen mener, at sorte er mindre intelligente end hvide på grund af deres gener, og at der ikke er noget man kan gøre ved det. Han mener derfor, det er omsonst at forbedre uddannelsesmulighederne for sorte i USA, og at de må affinde sig med deres plads nederst i samfundet.
Disse forskere tager udgangspunkt i intelligenstests, som siges at måle folks intelligens og fastsætte deres intelligenskvotient – IQ.
Men den metode til at måle intelligens siger først og fremmest noget om det resultat, forskerne ønsker at få.
Titlen på Murrays bog The Bell Curve – Klokkekurven – henviser til den kurve som fremkommer, hvis man laver et grafisk billede af den målte IQ for den samlede befolkning.
Kurven former sig som en klokke, hvor de bedste og de dårligste 10 procent af befolkningen udgør yderpunkterne, mens den store pukkel i midten er de almindeligt begavede.
Men det er muligt at lave andre tests, hvor alle scorer mange point, eller hvor alle scorer nul point.
Spørgsmålene i de tests, som Murray og andre forskere bruger, er lavet med det formål, at resultatet skal have form som en klokke.
Denne klokkefigur danner dernæst skabelon for eksempelvis eksamensresultaterne ved universiteterne. Det forventes, at et en vis procentdel dumper, og at et tilsvarende øverste mindretal får topkarakterer. Resten skal fordele sig derimellem. Eksaminator og censor kender denne sociale forventning, og de sørger for, at resultatet passer.
En anden forventning hos forskerne er, at mænd klarer sig bedre end kvinder. Da prøver hos engelske skolebørn i 1930’erne viste, at piger klarede sig bedre end drenge, blev prøverne ændret, så man nedtonede de spørgsmål, som pigerne var gode til.
Intelligensprøverne kan ikke bruges til at sige noget om, hvad den testede person er god til. Prøverne måler ikke alle aspekter af den menneskelige fornuft, men kun visse særligt udvalgte. Kreativitet, sportslig og musisk intelligens undersøges ikke.
Intelligensprøver er udformet, så de passer til det, folk fra middel- eller overklassen kan. For eksempel er et af spørgsmålene i bogen Test your own IQ: “Nævn en ingrediens i guacamole.”
Evne til kritisk stillingtagen bliver normalt ikke testet. Den britiske hjerneforsker Steven Rose fortæller om en forsker, som tog udgangspunkt i en tese om, at børn fra arbejderklassen dagligt modtager mere misinformation eller løgne, end børn fra middelklassen gør.
Udfra den tese lavede han en test, hvor børnene skulle skelne mellem sande og falske udsagn om hverdagsemner. Det viste sig, at børnene fra arbejderklassen scorede de fleste point. De er vant til at skulle skelne.
Men det var en atypisk test. Normalt er personer fra arbejderklassen tværtimod hæmmet af deres herkomst. Et eksempel er sproget. Sproget bruges og opfattes forskelligt af fx arbejdere og arbejdsgivere. En arbejder ville mene, at en “fleksibel arbejdsmarkedspolitik” ville betyde frihed til at passe sine børn, hvorimod arbejdsgiveren mener frihed til at fyre folk.
Hvis man får en lav IQ-score, betyder det ikke, at man er dum. Det er rigtigt, at sorte i USA generelt scorer lavere i IQ-tests end hvide, men det skyldes – udover at prøverne ofte favoriserer hvide og rige – deres ringere materielle baggrund.
Forskellen i Arthur Jensens tests af sortes og hvides IQ i USA er den samme som forskellen på danskeres IQ nu og for fyrre år siden.
Her har det vist sig, at den forbedrede levestandard har øget den gennemsnitlige IQ med 40 procent. Den gennemsnitlige IQ for mænd indkaldt til session ved militæret er steget proportionelt med gennemsnitshøjden, som er et resultat af bedre kost og leveforhold.
Arthur Jensens resultater er nærmere et bevis for, at bedre levevilkår fremmer intelligensen, end de er bevis for hans påstand om, at de sorte er fattige, fordi de er dumme.
De fattige er ikke fattige, fordi de er mindre intelligente, tværtimod har de lavere IQ, fordi de er fattige.
Tilsvarende passer det heller ikke, at overklassen er mere intelligent end arbejderklassen. Se blot på den engelske prins Charles eller nogle af de andre imbecile, der har været i de forskellige kongefamilier.
Forskellen ligger i de forskellige muligheder, man får gennem opvæksten og senere i livet, ikke i gener eller noget andet medfødt.
Enhver kan gifte sig eller arve sig til rigdom, det kræver ikke nogen speciel intelligens.
Men lige så længe man har haft intelligensforskning har formålet altid været at “bevise”, at overklassen er født til at regere, og arbejderklassen født til at være undertrykt.
Myten om racer
Et forsøg på at forklare intelligens er, at anlæggene for intelligens ligger i generne, og at nogle menneskeracer derfor er dårligere disponeret for at lære noget end andre.
Men begrebet race er i sig selv dårligt defineret. Faktisk er selve begrebet af nyere afstamning. I den antikke verden, det gamle Grækenland, Rom, Ægypten osv., gik man ikke op i hudfarven. Og i hvertfald én romersk kejser har været sort.
Det er først med kolonialiseringen af Afrika og med slaveriet, at begrebet race for alvor dukker op. Samtidigt dukker teorien om den hvide races overlegenhed op som “retfærdiggørelse” for slaveri og de europæiske landes imperialisme.
Historisk set er der heller ikke nogen forskel på de forskellige racer, selvom nogle genforskere har påstået, at det kun er den hvide og den asiatiske race, der har udviklet civilisationer.
Smadret
Civilisationer er dukket op nogenlunde samtidigt over hele kloden for omkring 6000 år siden. Først i Irak (Sumer) og Ægypten, så i Pakistan (Indus dalen), Kina, Sudan og Etiopien, Mellem og Sydamerika.
Men de store civilisationer i Mellem- og Sydamerika blev smadret af de spanske og portugisiske kolonisatorer. Og i Afrika udslettede slavehandel og imperialisme adskillige kulturer.
Det var kun militært, at de vestlige kulturer var de andre overlegne. Det havde intet med gener at gøre.
Endelig er den menneskelige genmasse så blandet, at der ikke findes nogen “rene” eksemplarer af nogen race. Selv i et af de mest raceopdelte lande i verden, USA, har hver femte sort en hvid forfader og 40 millioner hvide har sorte forfædre. I Mellemamerika er næsten alle af blandet herkomst.
Det er simpelthen ikke rigtigt, at der findes forskellige racer, hvoraf den ene er klogere end de andre.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed