Socialistisk Arbejderavis
Nr. 164 – 14. august 1997 – side 7
Vesterbro
I kamp mod spekulantbyggeri
En gruppe beboere på Vesterbro i København kæmper mod nedrivning af én af bydelens gamle karreer, Saga-karreen, opkaldt efter den gamle biograf på Vesterbrogade 29.
Bygherre Jens Jordan har af politikerne fået lov til at bygge et gigantisk shoppingcenter og hotel på pladsen.
På trods af gentagne fysiske blokader af byggepladsen og på trods af 15.613 underskrifter, som tilkendegiver, at beboerne ikke ønsker det grimme byggeri, fortsætter nedrivningen.
I løbet af juli og august måned har aktivister flere gange forsøgt at standse nedrivningen.
Beboernes frustration er stor. Det Særlige Bygningssyn har indvilget i at se på en mulig fredning af bygningerne, men af bureaukratiske årsager kan de først vurdere bygningerne 20. august.
Jens Jordan har nægtet at stille nedrivningen i bero, så 20. august vil der ikke være nogen bygning at frede.
Kontakt Arbejdsgruppen for Sagakarrérådet, tlf. 33 79 02 20.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe